Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fragttoge i København (Generelt)

af LHJ, 6/5 2019, 23:41 (1815 dage siden) @ krabsen

Retskrivningsordbogen er desværre (heller) ikke, hvad den har været …


Retskrivningsordbogen er nøjagtig hvad den altid har været: En fastlæggelse af danske retskrivningsregler og dermed en udmøntning af retskrivningsloven (sådan en har vi sørme ;-) ..)

https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver

Sig og skriv, hvad du vil - men der hvor jeg kommer fra, holdt vi op med at sige "toge", senest da vi forlod børnehaven, og min gamle dansklærer på Strandskolen ville aldrig drømme om skrive "toge" (men han havde selvfølgelig også en fortid ved Lollandsbanen).


Det ændrer ikke ved, at toge er en godkendt stavemåde. Kan godt være din gamle lærer ikke brugte den stavemåde, men havde han rettet det i en dansk stil, ville det være uberettiget.


Jeg havde egentlig lovet "ikke mere herfra" om emnet, men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt …
Flertalsformen "toge" var et blandt flere sproglige vildskud - udtryk for sproglig forfladigelse vil nogle sikkert tilføje - som vi blev velsignet med i Retskrivningsordbogen af 1986 (altså længe efter at jeg var gået ud af skolen).
Hvem erindrer ikke "majonæse", som var et andet eksempel, som heldigvis forsvandt igen i 2012.
Måtte det samme snarest ske for flertalsformen "toge"!

God nat!

Mh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak