Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tur til Chile III - Valparaiso-Santiago (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 7/5 2019, 10:07 (1788 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Hans T. Møller, 7/5 2019, 10:34

I september 1861 var banen fra Valparaiso til Santiago stadig ikke færdig, men så besluttede indenrigminister Varas at få en ekspert på banen. Han indbød den nordamerikanske entreprenør Henry Meiggs til et møde, og denne tilbød at afslutte arbejdet på tre år for en fast pris plus en klækkelig bonus, hvis han blev færdig før.

Meiggs spildte ikke tiden og godt to år senere, den 14. september 1863 kunne den 187 km lange strækning omsider indvies. De samlede udgifter til anlæg, bygninger og rullende materiel blev opgjort til 11.316.182 pesos og 91 centavos...

Meiggs var en erfaren mand, og hans vurdering af de chilenske banebørster bliver ofte citeret: ”Hvis blot de får løn, retfærdighed og stuvede bønner, er de verdens bedste!”

I dag er der som nævnt kun godstrafik mellem Valparaiso og Santiago. Når sidste Metro Valparaiso-tog er kørt, ruller dieseltrukne godstog gennem natten.


[image]

Kort over banen (Fra "Guia de Veraneante 1954")


[image]

Godstog i Valparaiso afventer nattens komme


[image]

Stationen Llay-Llay ligger næsten midt på strækningen, og sidebanen til Los Andes udgår herfra


[image]

Valparaiso-banen blev ført ind til Estacion Central i Santiago. Oprindeligt lå sporet i gadeniveau, men i 1930'erne blev det lagt i en tunnel. Sporet krydsede over boulevarden ”La Alameda” omtrent der, hvor vi står.

(fortsættes)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak