Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Y-tog får længere levetid - MJBA genstarter udbud af nye tog (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 9/5 2019, 17:45 (1785 dage siden) @ andersj

De nye tog skal formodentlig leveres med ETCS, hvor den danske løsning sætter nogle begrænsninger for materieludbuddet.
Man kan kun køre med enten den særlige danske ETCS Baseline, som Alstom har udviklet, eller med den spritnye Baseline 3.6.0, som ikke for alvor er på markedet i stor skala før 2022.
Dertil kommer at det er leverandørens ansvar, at få sit onboard udstyr til at virke med BDKs infrastrukturudstyr.

Eksempelvis PESA bruger gerne Bombardier ETCS. Hvis PESA skal tilbyde fire tog til MJBA skal det altså være med Bombardier Baseline 3.6.0. Hvis standardanlægget i toget giver nogle fejl på grund af den unikke danske ERTMS i sporet, skal Bombardier betale dagbøder.
Jeg kender ikke prisen for dieseltogsæt, men dagbøder for el-lokomotiver er normalt omkring 1.000 EUR pr tog pr dag. For at undgå dagbøder skal der derfor testes meget (dyrt), så prisen for de fire tog presses op af test og risikotillæg grundet den danske unikke ERTMS.

Det kan dog stadig være muligt, at aflevere det bedste bud, men det vil afhænge af andre faktorer.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak