Vi er nu igennem de chilenske statsbaners bredsporslokomotiver, der er udstillet i Quinta Normal. Her står også en enkelt bredsporet rangermaskine, som betjente den chilenske hærs arsenal i den sydlige del af Santiago:

Lokomotiv tilhørende FAMAE (Fábricas y Maestranza del Ejército), leveret af Arnold Jung 1926

Kigger vi på smalsporslokomotiver, så er det mest iøjenfaldende denne metersporede Kitson-Meyer-maskine:

Den blev bygget i 1910 til åbningen af ”Ferrocarril Central Trasandino” fra Los Andes til Mendoza i Argentina. (Vi fulgte denne bane i bus fra Mendoza til grænsen i en anden tråd)

Jeg kunne godt tænke mig at se nogle konstruktionstegninger af maskinen, for ikke alene var den forsynet med tandhjul, den havde også oprindeligt seks cylindre! Senere blev den ombygget til fire.

Hel enkel kan konstruktionen ikke have været...

”Ferrocarril Central Trasandino” blev anlagt som privatbane, eller rettere to: en chilensk og en argentinsk. I 30'erne købte den chilenske stat alle aktier i det chilenske selskab og indlemmede banen i statsbanerne. De klassificerede som nævnt smalsporslokomotiver med et bogstav, og maskinen her samt dens to chilenske søstre fik litra Z. En af dem er bevaret i Los Andes. (Argentinerne havde seks eksemplarer.)

Som vi ved, var det de chilenske statsbaners politik at benytte meterspor i det nordlige Chile, men der er ikke bevaret ret mange damplokomotiver fra det nordlige net.

Forklaringen er sikkert, at motordrift blev indført forholdsvis tidligt i nord, fordi det er vanskeligt at skaffe vand i en ørken. I 1968 var der kun to driftklare damplokomotiver tilbage på hele metersporsnettet, mens der på bredsporet var omkring 200.

R nr. 3087 blev leveret af Rogers Locomotive and Machine Works i 1901 kørte på det nordlige net

K nr. 3045 er en Borsig-maskine leveret i 1906. Den kørte også på det nordlige meterspor, og var sidst stationeret i Ovalle

(fortsættes)