Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Japan går efter 400 km/t (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 13/5 2019, 15:22 (1803 dage siden) @ kme

Kina kører 350 km/t i plandrift visse steder - herunder med det BST byggede (konsortium mellem CRRC og Bombardier) CRH380D (fra Bombardiers ZEFIRO familie). CRH380D er bygget til 380 km/t i plandrift (plus en overskridelse på 10%).

Italienske FS har iøvrigt købt ZEFIRO tog (Frecciarossa 1000) til 360 km/t plandrift (testet med 401 km/t). Her kniber det dog endnu med at få godkendt infrastrukturen til mere end de 300 km/t.

Der er dog mange interessante ting ved det nye japanske tog. Herunder brugen af "flaps" til at skabe vindmodstand for hurtigere nedbremsning. Jo bedre et tog kan bremse, jo mere traktion er der plads til, så dette er ganske interessant at følge.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak