Dansk bump? (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, torsdag 16. maj, 2019, 16:01 (67 dage siden) @ kme


Så svenskerne (og danskerne) har noget af et problem.

Nu er jeg ikke opdateret på den aktuelle kapacitet på skinnerne, men fra 2008-2013 var der flere forespørgsler på nattog gennem Danmark.
Der kunne uden de store sværdslag findes kapacitet til både et Stockholm-Bruxelles tog, en Malmø - Berlin forbindelse (begge via Odense-Padborg) samt en forlængelse af Nattogene fra Syd til København H videre til/fra Malmø og nattoget fra Stockholm til Malmø kunne forlænges til København. Derudover kørte der skirejsetog til Østrig fra både København og Aarhus, og der var forespørgsler på skirejsetog til Frankrig, og sågar Autozug fra Vamdrup/Ringsted til Frankrig og Italien.

Siden da er der kommet dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og DSB kører færre myldretidstog til/fra København, så et problem ser jeg ikke. Udover økonomien.

Det danske "bump" er nok mere reelt omkostningen til en dansk STM boks, samt kravene til Nødbremseoverstropning (aht Storebælt da tunneller kortere end 5 km kan dækkes på anden vis). Det gør togmateriellet noget dyrere, men ikke noget, der reelt bør være en forhindring.

Men helt generelt bør "nogen" nok overveje, om ikke EU skal udvide sine støtteordninger for ETCS til også at gælde for anskaffelser af nattogsmateriel til internationale nattog.
Den økonomiske risiko ved at satse på nattog, der kræver nyt togmateriel er ganske enkelt for stor. Man skal nok forvente at en ny sove-/liggevogn koster omkring 10 mio kr pr stk. Det bliver hurtigt mange penge...

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen