Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Damplokomotiver fra Aalborg til Vendsyssel i 1960'erne (Generelt)

af Ole Lund Jensen, 18/5 2019, 17:36 (1798 dage siden) @ Denelander

Hvad angår Hirtshals, så drejer det sig jo om Hirtshalsbanen (Hjørring-Hirtshals), der var en del af Hjørring Privatbaner. Den eneste anden bane under dette selskab, som overlevede ind i 1960'erne, var Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA), der lukkede september 1963.

Peer Thomassen skriver i sin jubilæumsbog "Hirtshalsbanen gennem 50 år" fra 1975 følgende på side 86: "Hirtshalsbanen blev narret for et festligt damptog i 1963 - længe efter at regelmæssig dampdrift var ophørt på Hjørringbanerne. Dansk Jernbane-Klub havde bestilt et dampsærtog Aalborg-Løkken-Hjørring-Hirtshals kort før Løkkenbanens lukning i 1963, og turen blev da også en succes, selvom HP 1 "punkterede" undervejs og forsmædeligt måtte have dieselhjælp. På Hirtshalsbanen kørtes toget derfor med diesellokomotiv, og passagertallet var svundet bemærkelsesværdigt ind".

Ved opslag i privatbaneoversigterne i DSBs åreberetninger fremgår der følgende årlige antal togkilometer med damplokomotiv for Hjørring Privatbaner:
1957-58: 218 km
1958-59: ?
1959-60: 330 km
1960-61: 0 km
1961-62: 0 km
1962-63: 0 km
1963-64: 110 km
1964-65: 0 km
1965-66: ?
1966-67: 0 km

Jeg konkluderer, at ordinær dampdrift på Hjørring Privatbaner (Hirtshalsbanen + HLA) ophørte i 1959-60, og at de 110 km registreret i 1963-64 må være ovennævnte afskedstog samt tilhørende materieltog og måske prøvetog - og afskedstoget måtte fremføres med diesel til Hirtshals. Ergo har der ikke været ordinær dampdrift til Hirtshals senere end 1959 eller 1960; og kørslen registreret dette driftsår kan godt have været på Løkkenbanen.

Så ingen damp på Hirtshalsbanen i 1960'erne.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak