Kære Niels m. fl.

Ved hjælp fra en tidligere DSB dampføre og nogle bemærkninger i diverse BST, har jeg kunnet stykke reglerne sammen for lovligheden i at kunne fremføre et damplokomotiv i damptiden og faktisk også herefter. Og jeg må gå ud fra, at de samme regler VAR gældende hos privatbanerne.

I den enkelte fører/fyrbøders personaleakter var anført hvad den enkelte havde attest til og hvor strækningsgodkendt. Dette for at bl.a. tjenestefordeleren kunne se på hvilke strækninger og med hvilke lokomotivtyper den pågældende var godkendt til.

Med en dampattest måtte man i princippet køre alle litra af damplokomotiver (ved DSB) indtil man selv sagde fra eller tjenstlige årsager gjorde det nødvendigt, sygdom etc.

Efter at noget af ansvaret for godkendelser meget senere er overgået til Trafikstyrelsen har man her bestemt, at hvis man ikke inden for et år har kørt et litra f.eks. en MY, MX eller MZ, skal man til ny prøve med teori og det selvom man måske har kørt andre litra i samme periode.

Hvordan det nu er for dampkørsel ved klubberne og Danmarks Jernbanemuseum (altså i dag) ved jeg ikke og interesserede må henvende sig her.

Jeg håber det gav de ønske informationer om hvad personalet måtte og ikke måtte i damptiden, altså frem til 1970´erne og i DSB Damp (senere DSB Museumstog) periode og klubberne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Udnævnte Lokomotivfyrbødere måtte efter at have aflagt en prøve (den såkaldte "Kakkelovnsattest") køre damprangerlokomotiver for RANGERING, ikke strækningskørsel, dertil krævedes en Lokomotivfører (nok lidt med faggrænser at gøre).

Under den anden verdenskrig blev reglerne nødvendigvis blødt op hvor det var ABSOLUT nødvendigt, da der var mangel på uddannet lokomotivpersonale. Bl.a. i.f.m. gennemførelsen af tyske transporter, der mange særtog med brunkul fra lejerne i Jylland etc. Derfor har NOGLE fyrbødere med attest kørt som Lokomotivførere og med ekstrahåndværkere som fyrbødere. Sidstnævnte skulle dog gennemgå en uddannelse samt selvfølgelig bestå SR.