Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tilslutning i Vigerslev (Generelt)

af Claus Nielsen, 26/5 2019, 22:27 (1789 dage siden)

Mens åbningen af den nye bane København-Ringsted nærmer sig, ligger arbejdet med at afslutte den fulde tilslutning i Vigerslev endnu forude. Den brokonstruktion (bygget af Per Aarsleff), der er med til at føre banen mellem banen fra Roskilde til lufthavn/Sverige over Ringstedbanen, skal sporlægges. Arbejdet gennemføres primært i juni og består i sporlægning af den dobbeltsporede 'fly over', etablering af køreledningsanlæg og arbejde på sporskifter nær Ny Ellebjerg. I øjeblikket bygges der 120 m lange sporrammer på arbejdspladsen ved Vigerslev Godsplads og laves mindre forberedende arbejder.
[image]
To af de 120 m lange sporrammer, der forberedes til ilægning på 'fly overen'. Underdelene til fire SUM-enheder ses til højre. SUM-udstyret skal bruges til at transportere sporrammerne til deres destination.

[image]
I sporrammerne til placering på brokonstruktionen er hver anden svelle forsynet med clips til montering af beskyttelsesskinner/indsporingskonstruktion.

[image]
Materiellet til sporarbejdet er endnu ikke ankommet. På pladsen fandtes kun en enkelt Liebherr-skinnekørende gravemaskine (70230) og en enkelt Chroix-fladvogn.

Når arbejdet går i gang for alvor kommer der mere materiel. Herunder yderligere gravemaskiner, Chroix- og Ks-vogne, flere SUM-enheder, troljer og ballastvogne samt kørestrømsmateriel. Ved justeringsarbejdet kan man med lidt held se et stykke nyt materiel fra Aarsleff Rail i aktion. Det kan være svært at se nærmere på dette sporarbejde, men man kan se dele af arbejdsområdet fra perronen på Vigerslev Alle Station, viadukten over Gl. Køge Landevej og fra cykelstien nord for banen, syd for Poul Reichardts Vej.

Mvh
Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak