Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Næstved - Nykøbing Falster + 2 fotos (Generelt)

af Claus Nielsen, 6/6 2019, 09:54 (1785 dage siden) @ Svend

Ved Ring, Remkolde og lige nord for Vordingborg udføres der dæmningsstabilisering. Ved Ring og Remkolde er det ret gennemgribende arbejder, mens det ved Vordingborg kan klares med spuns. Ved Ring rammes mere end 400 funderingspæle på en strækning af 35 m, mens arbejdet ved Remkolde kun anvender 150 pæle. Ovenpå pælene støbes et betondæk, hvorpå banedæmning og overbygning efterfølgende anbringes. Ved Ring er der desuden en underføring for en trampesti med i entreprisen. Ialt er der banket 16 km pæle i jorden på de to lokaliteter. Et arbejde, der blev udført på 7 døgn.

Aarsleff Rail er entreprenør på de tre nævnte dæmningsarbejder.
[image]
Ramning af pæle ved Ring set mod syd.

[image]
Støbning af dæk ved Ring. Det optagne spor ses stablet i rammer på banestrækningen mod nord til højre. Fotos: Aarsleff Rail.

Mvh
Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lyntogenes triumftog mod Lillebælt
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Lars Christensen har været i avisarkivet og fundet tre reportager fra indvielsen af Lillebæltsbroen og indsættelsen af de nye lyntog i 1935. Artiklerne blev bragt i Berlingske Tidende og Randers Amtsavis.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak