Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SPIES REJSER. Nu med tog. (Generelt)

af mikedk2100, 13/6 2019, 18:06 (1777 dage siden) @ mpp

Mon ikke det er noget der kommer. Der er nogle der nævner prisen som en barriere, men det handler jo "bare" om hvor god man er til at sælge billetter. Derudover er der udfordringer med at køre på tværs af landegrænser, men det er jo netop noget EU har fokus på med signalsystemer og det nye indre marked for togrejser. Hvis man gjorde det skulle man have et tog der kan køre på de forskellige strømsystemer og det kunne være smart hvis det kan køre på batteri også. Infrastrukturen skulle også være klar til det i forhold til at der er kanaler til rådighed og plads på de forskellige stationer. Det kan være at togene har behov for at holde længere ved perron inden start, og så skal man måske finde nogle nye steder de kan køre fra (der til gengæld ikke behøver være super centralt) – i København kunne man måske køre fra en af Ringbanens stationer.

Når det er sagt er der jo nok masser af folk der kunne synes det var en god måde at rejse på – man kunne lave særtog til Ystad i forbindelse med folkemødet, tog til legoland, særtog til når der er fodbold, lejrskoletog og andet. Det vigtige er jo nok bare at sørge for, at det er naturligt for folk at rejse sig og hilse på hinanden, så en barvogn er et must. Det kan altså godt blive festligt med 200 gymnasieelever på vej på skitur eller 200 fodboldfans på vej til udekamp.

Som andre nævner, så har det ikke tidligere været et problem med kørsel på tværs af landegrænser. Indtil 2014 var der jo dagligt nattog ud i Europa. Jeg har benyttet det både til Basel og Amsterdam, og det er jo en fantastisk måde at rejse på. I 2000 kørte jeg også med nattog til Stockholm, fra København over Helsingør-Helsingborg. Hvorfor de forsvandt ved jeg ikke helt. Med Stockholm var det måske fordi, at Øresundsbroen skabte mulighed for X2000 fra København til Stockholm på 4½-5 timer. Men det forklarer så ikke, hvorfor der stadig er daglige nattog mellem Malmø og Stockholm. Disse vogne kunne i teorien sagtens starte i København.

Der har også tidligere været indenrigs-nattog i Danmark - de forsvandt da Storebæltsbroen åbnede. Så gik man ud fra, at folk hellere ville bruge 6-7 timer i et dagtog mellem København og Nordjylland. Tidligere var det heller ikke usædvanligt med særtog til store begivenheder, sportsstævner, spejderlejre osv. Så sent som i midten af 00erne oplevede jeg sent på natten i Odense, at der trillede et særtog fra København ind på perronen. Ifølge skærmen var det Danske Bank, der havde hyret toget. Tydeligvis for at fragte medarbejdere hjem fra en fest. Toget fortsatte mod Jylland.

Mon ikke vi/DSB selv har en stor del af skylden. Det er jo så besværligt at skulle skifte lokomotiv ved grænsen, udover det er dyrt og noget så gammeldags med vogne. DSB fik jo også i en allerhelvedes fart udrangeret, ophugget og solgt de røde/blå Bn-vogne/kreaturvogne. Det på trods af, at de nyeste af dem blot var 26 år. Men det var i årevis ikke blevet vedligeholdt, med undskyldningen om, at IC4 kommer jo lige om lidt.

Derudover har Danmark jo de sidste 10-15 år været et stort sporarbejde, dels med genopretningen af banen, almindelig vedligehold med flere dages spærring, Femernprojekt (her er det kun 10 år siden man sidst spærrede, fordi Glumsø og Lundby station skulle nyrenomales og gøres klar til fremtiden), påsejlinger af broer og en Storstrømsbro, der er ved at skvatte sammen.

Så man forstår jo egentlig godt, at DSB blot koncentrerer sig om at holde liv i butikken og holde på de passagerer, der er tilbage. Man forstår også godt, hvorfor andre ikke har den store interesse i at køre tog i Danmark - folk vil jo gerne køre med tog, ikke erstatningsbus.

Og så er der vel al papirarbejdet med Trafikstyrelsen, der forhindrer, at der kommer nye udbydere, nye idéer og nye kunder til jernbanen i Danmark.

I Sverige har SJ formået at vedligeholde deres ældre vogne. Det har Snälltåget stor glæde af, og de kører lokomotivtrukne tog med fine, vedligeholdte vogne til både Stockholm, skitog til Nordsverige og nattog til Berlin (udenom Danmark). Til ret så rimelige priser.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak