Kan S-tog på Kystbanen løse problemet med "røret" (Trafikpolitik)

af 1993matias @, KH, søndag 16. juni, 2019, 12:38 (122 dage siden) @ Banemanden

Desuden synes jeg ikke komforten i litra ET er noget værd at skrive hjem om.
Har prøvet en tur til Göteborg i dem og du når ikke meget længere end Lund før kroppen er træt af de sæder.
For slet ikke at tale om, at de ligger rædsomt i sporene og man derfor mærker alle bevægelserne mange gange mere end i fx et IR4.

ET er slet ikke beregnet til s-togskørsel, og det kan vi godt blive enige om, at kystbanen er i dag. Det har få døre og dårlig indretning til hurtig udskiftning af passagererne. Kig på et ankommende ET-tog fra Sverige i myldretiden, når der er lidt forsinkelser på hovedbanen. Det kan let tage 2-3 minutter, før toget er helt tømt! På den tid kan du tømme et proppet s-tog flere gange.
Det var jo oprindeligt meningen, at ET skulle køre fra Østerport og ud af Skåne, ikke S-togskørsel.

Personligt mener jeg, at fordelene ved s-tog (linje C og H med 10-minuttersdrift) opvejer ulemperne betragteligt.
* Flere tog til alle stationer med deraf kortere ventetid
* Hurtigere passagerudveksling og dermed
* Kortere rejsetid
* Bedre integration med resten af Københavns trafik

Ulemperne er egentlig kun lidt dårligere siddekomfort. Men hellere sidde ned i et s-tog end at stå op i et øresundstog!

Ad en HH-forbindelse: Den kan kobles på Lille Nord med et seperat sporanlæg, så der aldrig køres på CBTC. Godstogene bliver ledt ad en ny bane Hillerød - Roskilde/Høje Tåstrup og de nu elektriske Lille Nord-passagertogene kan evt fortsætte til Helsingborg.
Der er ingen ide i at lave en HH-forbindelse uden en ydre godsring.

--
Med venlig hilsen
Matias Lq


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

3 rengøring tilbud
Svenska-lok
3 rengøring tilbud
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen