Kan S-tog på Kystbanen løse problemet med "røret" (Trafikpolitik)

af Pylorus, mandag 17. juni, 2019, 12:59 (98 dage siden) @ RasmusD

Du bliver ved med at hive dine Ny Ellebjerg- og Kun-S-Tog-nord-for-Kh-kæpheste frem, men de giver stadig ingen mening. Man får ikke kun "lidt" ekstra kapacitet på København H ved at lade de fleste af togene fortsætte videre, man får meget. København H er i forvejen på maksimal kapacitet - der er kort sagt ikke plads til flere tog derinde. Derfor skal den nye bane Køge-Ringsted kun bruges til tog, der førhen kørte via Roskilde og Høje Taastrup, og ikke "nye" tog i køreplanen. Der er ikke plads til dem i København.

Der er 14 afgangs- og opstillingsspor på Helgoland og 4 vendespor på Østerport. Dem mister man adgang til, hvis København H skal lukkes i den ene ende. Udover at man så får langt færre spor til klargøring og parkering, ender man også med at samtlige rangertræk til og fra parkeringssporene på København H skal på tværs af togvejssporene ind og ud af stationen, og således bliver der endnu dårligere plads til tog.

Du bliver ved med at sige, at København H i dag fungerer som sækbanegård, men der er kun 4-6 tog i timen, der vender på stationen, nemlig IC- og Lyntogene til og fra Aarhus, SJ's tog til Stockholm og evt et myldretidstog eller to, der bliver kørt med dobbeltdækkere. Resten starter eller slutter på Helgoland og Østerport.

Ny Ellebjerg er et trinbræt, ikke en station. Der er ingen sporskifter og kun to spor. Du kunne lige så godt foreslå at vende på Valby eller Nørreport.

Og jeg forstår slet ikke hvad det, du prøver at sige mht. S-tog og lav indstigning. S-tog har langt højere perroner end fjerntog, og der er ikke lav eller niveaufri indstigning nogen steder på S-togsnettet. Skal der en kørestol med, skal rampen i brug.

Du foreslår kort sagt nogle helvedes dyre forandringer der ikke har nogen tydelig gevinst, men masse tab og forringelser der ikke opvejes.

JA - og der mangler fuldstændig forståelse for at der IKKE er kapacitet på S-banen såfremt man forøger trafikken med f.eks. 50% af det nuværende. Det vil betyde min 45 tog gennem røret pr. time. Og med det nye signalprogram er der max plads til 40.
50% lyder måske af meget - men er det faktisk ikke ifald man på den ene eller anden måde vil have flere til at benytte kollektiv trafik.

For nylig var der en opgørelse som viste at den nye Metroring kun reducerer biltrafikken med 1% Tankevækkende at et så dyrt projekt ikke betyder mere for biltrafikken.
Så får vi en eller anden form for roadpricing og får vi begrænset bilers adgang til blot Københavns og Frederiksberg kommuner - ja så skal pendlere tager S-toget / metroen og i mindre grad regionaltog på de sidste 5-10 km FØR kommunegrænserne medmindre man bygger nogle enorme P-huse. Og hovsa - det er der sørme ikke kapacitet til fordi "nogle" sov i timen!

Ja Ny Ellebjerg er i dag kun et stort trinbræt. Det vedbliver det næppe med at være i min optik. Her er overgang til S-tog, Metro og mulighed for tog videre til Sverige og lufthavnen. Så der vil givet kommen flere perroner / sporskifter etc. og der er vel plads fra Ny Ellebjerg og ind mod Hovedbanen til at opstille nogle tog.
I mange større byer (London / Paris) kommer man ikke ind til centrum med toget. Men ankommer typisk til en sækbanegård og må tage videre med f.eks. Metro eller noget som minder om S-tog.

Problemet herhjemme er at man glemmer at tænke samfundsudviklingen med i sin planlægning.
Det er den "nye" Rigstedbane et godt eksempel på. Kun anlagt med 2 spor og med hastigheder op til 250 km/h.
Der burde have været plads til 4 spor fra Hvidovre og mod Rigsted og selvfølgelig med hastigheder til min 300 km/h da det givet bliver "standard" indenfor 20-30 år på europæiske jernbanelinier.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen