Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt materiel på Kystbanen (Generelt)

af tgpsen, 17/6 2019, 14:03 (1772 dage siden) @ Fwronah

Hej alle

Jeg sidder i øjeblikket med et gruppeprojekt på studiet omhandlende anskaffelse af nye tog til Kystbanen. Jeg ved, at der lige nu er forskellige tanker omkring Kystbanens fremtid, eksempelvis om strækningen skal omdannes til S-tog. Skal der ske en fuldstændig konvertering til S-togsdrift, skal banen naturligvis trafikeres af de nuværende S-tog og/eller fremtidige S-tog.
Alternativt kan man forestille sig en løsning, hvor infrastrukturen bibeholdes, mens man udfører en slags "S-togslignende drift", eller at man bibeholder regionaltogsmateriel.

Derfor vil jeg høre jer om følgende idéer:
- Hvilke togtyper kunne være anvendelige for en trafik, som den man ser på Kystbanen?
- Hvad ser i af fordele og ulemper ved S-tog på Kystbanen vs. S-togslignende drift eller regionaltogsdrift?

Tænk gerne producenter og togtyper, som figurerer på markedet, ind i overvejelserne :-)

På forhånd tak!

Nu skal vi have ny regering, incl. en ny og uerfaren trafikminister. Han skal selvfølgelig overbevises om S-togsdrifts fortræffeligheder, efter en omhyggelig diskussion på jernbanen.dk.

Hvis København skal være hovedstad for Sydskandinavien skal der køre direkte tog til/fra Helsingborg, Nordskåne og Halland til København H over en fast Helsingør - Helsingborg forbindelse. Det betyder nej til S-tog på Kystbanen, den skal holdes åben for de regionaltog der i øvrigt befarer Øresundstogsystemet. Ellers visner København, og Vestdanmark får en pseudo-hovedstad i trekantområdet Kolding/Fredericia/Vejle.

låst
2415 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak