Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt materiel på Kystbanen (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 18/6 2019, 09:22 (1774 dage siden) @ andersj

Dobbeltdækkertogsæt:
-S
Ulemperne ved dobbeltdækkere er de relativt få døre.

På et tidspunkt var jeg ret vild med ideen om TWINDEXX Vario togsæt på Sjælland. Tager man udgangspunkt i dem, der kører på Netz Mitte hos NAH (de grønne) er nogle hovedtal:
Længde 105,5 meter
Siddepladser: 350 (heraf 35 på 1.klasse).
Klapsæder: 47 stk
Cykelpladser: 18 stk
kørestole: 2 stk
Antal døre: 16 stk
Antal "baner": 20 stk
Mellemvognene er med høj indstigning og 1.860 mm brede døre, således at tre personer kan gå ind/ud samtidig - en dør i en mellemvogn har således tre "baner" (på engelsk bruges "lanes" men jeg mangler lidt et egnet dansk ord)
Antal siddepladser pr "bane": 17,5 stk


For en ET gælder:
længde: 78,9 meter
Siddepladser: 196 stk (heraf 20 på 1. klasse)
Cykelpladser: Har set tallet 6 nævnt
Kørestole: Har set tallet 1 nævnt
Antal døre: 4 stk
Antal "baner": 8 stk
Antal siddepladser pr "bane": 24,5 stk


Ulemperne ved normale togsæt er selvfølgelig at de har plads til færre passagerer pr. meter, hvilket kan blive en udfordring ved korte perroner. Problemet kan også afhjælpes ved højere frekvens.

Men højere frekvens koster penge - og normalt flere penge, end at købe dobbeltdækkere, selv om dobbeltdækkere er dyrere pr siddeplads end enkeltdækkere...

Acceleration for el-tog er ofte elektronisk bremset. Hurtigste acceleration i TWINDEXX Vario er 1,6 m/s2 (uden mellemvogne) og 1,4 m/s2 - disse er normalt neddroslet til omkring 0,8-1,0 m/s2 for at skåne sporet (og energiforbruget), da der er tilfælde hvor skinnebefæstigelsen har løsnet sig, når der lægges fra land...

Så i forhold til den utrolig lange diskussion om S-tog til Helsingør, så er S-tog sådan set bare en markedsføringsting for en driftform. Togmaterielmæssigt kan et moderne S-tog ikke noget, som et moderne Regionaltog ikke kan.

/Lasse

låst
2099 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak