Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Værd at se i Barcelona? (Generelt)

af Niels Munch, 23/6 2019, 11:24 (1768 dage siden) @ anderspihl
redigeret af Niels Munch, 23/6 2019, 11:52

Hej Anders,

Ganske vist har jeg ikke været i Barcelona siden NOV 2003; men vi havde megen fornøjelse af en tur med metersporet FGC-tog fra Barcelona til Monistrol, derfra malerisk tandhjulsbane (Cremallera de Montserrat, leveret nøglefærdig af Stadler) op til klostret på Montserrat.

Deroppe var såvel en svævebane (Aeri de Montserrat) samt 2 kabelbaner (Funicular de Sant Joan og Funicular de la Santa Cova).

I Monistrol var ved siden af tandhjulsbanestationen indrettet et lille museum.

Desuden findes en veteransporvognslinie "Tramvia Blau" i Barcelona ved Mount Tibidabo; det sidste stykke op sker pr. kabelbane.

[image]Tramvia Blau, ved Mount Tibidabo, Barcelona 11.2003 (nm).

Ligeledes er der kabelbane op til det olympiske stadion på Montjuïc, som også kan nås pr. svævebane.

Siden 2003 har Barcelona i øvrigt fået moderne sporvej.


Bedste hilsener & go' fornøjelse
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik

De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.

Læs mere

DSB MX1018

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak