Flixbus åbner Aalborg-Aarhus med samme rejsetid som lyntog (Generelt)

af mikedk2100, København Ø, lørdag 06. juli, 2019, 14:09 (12 dage siden) @ ThomasTT

Byerne udviklede sig elendigt i 60-70erne, hvor man byggede parcelhuse i hobetal i nye isolerede kvarterer i udkanterne af de større byer langt fra stationer, hvor toget var umuligt og busser næsten det samme. Hermed opbyggede man en bilafhængighed, der har kostet ufatteligt mange milliarder og stadig gør det. Aldrig har der været ønsker om flere veje og aldrig har fremkommeligheden været lavere.

Aah, det var nu også fordi "den jævne arbejder" fik et økonomisk opsving, der gjorde det muligt at udleve drømmen om et parcelhus med ligusterhæk kontra en alt for lille, kold lejlighed på Nørrebro uden bad og toilet. Det økonomiske opsving gjorde også, at langt flere kunne udleve deres drøm om en bil - en bil, der gav dem en frihed til at komme rundt, som de færreste nogensinde havde haft før.

Og lige det med bilen var sket, uanset om der så var S-tog på den anden side af ligusterhækken. S-toget kunne jo ikke køre med campingvognen til Tyskland, som man drømte om.

Det gjorde også, at man ikke investerede nok i jernbanen og den kollektive trafik. Noget vi stadig kæmper med, så folk også her midt i København har brug for en bil.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen