Flixbus åbner Aalborg-Aarhus med samme rejsetid som lyntog (Generelt)

af Pylorus, lørdag 06. juli, 2019, 15:14 (108 dage siden) @ ThomasTT

Og det er togets svaghed!

Ikke alle skal jo til Rådhuspladsen, ja faktisk er det et fåtal.

Byerne har udviklet sig, det har jernbanen ikke.

JH


Byerne udviklede sig elendigt i 60-70erne, hvor man byggede parcelhuse i hobetal i nye isolerede kvarterer i udkanterne af de større byer langt fra stationer, hvor toget var umuligt og busser næsten det samme. Hermed opbyggede man en bilafhængighed, der har kostet ufatteligt mange milliarder og stadig gør det. Aldrig har der været ønsker om flere veje og aldrig har fremkommeligheden været lavere.

Men det går trods alt jernbanens vej mht byudvikling. Centrum i alle byer bliver udviklet i disse år. Og det gavner alle. Det er udviklingen i Aarhus centrum, der gør det interessant at genåbne Stilling, Laurbjerg osv.

Men jeg forstår ikke, hvad du mener i denne tråds sammenhæng. Det er jo her bussen, der kører non-stop. Fordi det vil koste meget tid at komme ind i Randers fx. Denne unikke adgang til centrum er banens store fordel og værd at huske. Man kan køre fra Viby til Aarhus på tre minutter, selv med den meget lave hastighed derinde. Hvis biler og busser var tilsvarende langsomme relativt til toget på lange distancer ville det tage en hel dag på asfalt at komme fra Aarhus til kbh

Folk ønskede i 60'erne og 70'erne at bo i parcelhuskvartererne og de gør rigtig mange stadigvæk.
Da jernbanerne blev anlagt var pengene også få. Derfor endte de fleste stationer også i udkanten af de daværende byer.
Man kan spørge om drt giver mening længere at skinnenettet skal forblive som det har været i 100-140 år eller måske tilpasses den virkelighed at landets 5-6 største byer vokser og vokser medens resten af landet enten står stille eller affolkes.
Så skal byer med 20.000-30.000 indbyggere i "centrum" fortsat have station og jernbane eller skal vi prioritere de hvor kunderne er?
Sjovt nok har Letbanen i Aarhus netop betydet at man radikalt har nedlagt buslinier ude i det meste af region Midt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

GDSHFHJ YM4
ContecRail
Svenska-lok
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen