Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

To dræbte (Generelt)

af Niels, Aarhus, 6/7 2019, 23:12 (1717 dage siden) @ Peter Linaa


Det er alt sammen noget Havarikommissionen er ved at undersøge og IKKE noget vi herinde skal tage stilling til, det er sagen jo alt for alvorlig til.

Der ganske rigtigt - vi skal ikke finde syndebukke, men jeg bliver alligevel lidt harm, når jeg læser i Aarhus Stiftstidende, at lokale folk et par dage i forvejen har oplevet, at blinklysene svigtede.
Det er vel nærmest forbryderisk, at det ikke har resulteret i indgreb fra de relevante myndigheder.
Enten fordi, at disse lokale beboere ikke har videregivet deres iagttagelser til Politiet, Letbanen, Midttrafik, Banedanmark eller hvem det nu har kunnet være relevant at meddele en så vigtig iagttagelse til, eller endnu værre - hvis det er blevet meddelt til nogle af ovenstående, og man så ikke har grebet ind.
Jeg håber, at politiet tager kontakt til f.eks denne Mike Klemmensen, der i avisen fører sig frem med viden om, at blinklysene flere gange har svigtet, og beder ham redegøre for, hvilke relevante myndigheder, han har videregivet sin viden til. Hvis han ikke har gjort dette, så må ham vel nærmest betragtes som mere eller mindre medskyldig i, at denne tragiske hændelse er sket.... eller hvis han har gjort det, så må det godt nok forventes, at der ruller hoveder et eller andet sted blandt de ansvarlige for Letbanen og dens drift.

Med venlige letbanehilsner

Niels H.

--
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak