Ny regering vil sætte Togfonden på sporet igen (Trafikpolitik)

af Pyloriis, fredag 12. juli, 2019, 18:16 (103 dage siden) @ mikedk2100

Det er specielt sporarbejde på S-tog, hvor det er mærkbart, at passagertal bliver mindre. Og det er ret tydelige at det er strækninger som aktuelt har sporarbejde, som har et fald. Men de fleste kommer tilbage igen, når man ser passagertal på strækningsniveau. Jeg har fået at vide af DSB, at det er pendlerne som kommer tilbage, mens det er svære at for de fritidsrejsende tilbage igen. Men det sidste gruppe er hårdere ramt af sporarbejder i weekender og om aften. Ellers er driften i forhold til fjerntog ret stabil. Der er er aflysninger og forsinkeler. Men man kommer frem.


Jo, men er det godt nok, at "de fleste kommer tilbage"? De skulle da helst alle sammen komme tilbage, og tage deres venner fra bilen med. Jeg kan godt lide, at du bruger vendingen "men man kommer frem". Det er desværre sådan man har opfattelsen af, at holdningen også er i DSB. Og det er ikke positivt.

De studerende og "andre fattigrøve" er for længst smuttet over i de billigere, mere komfortable og med garanteret siddeplads: Busserne.


For hovedparten af pendler betyder tid meget. Busser er langsommere og har ikke god nok komfort til at arbejde i. Busser vil nok mest blive brugt af fritidsrejsende.


Tid betyder meget for pendlerne, så langt er vi enige. Og det kan godt være, at busserne mest bruges af fritidsrejsende, for pendlerne har købt bil og bruger den. Man kan jo sjældent heller arbejde i pendlertogene, medmindre man er heldig at få en siddeplads - og slet ikke arbejde i S-toget. At købe en pladsbillet er absolut ingen garanti for, at man kan sidde ned.

Nu er Ringsted-Køge Nord-København godt nok lige åbnet med begrænset trafik, men lur mig - den har ikke taget nævneværdigt mange bilister til sig om 5 år. Men så kan vi selvfølgelig til den tid spørge os selv, hvorfor - imens man er i gang med at udvide Køge Bugt Motorvejen med endnu 2 spor eller Ring 5. Burde vi ikke allerede nu spørge, hvorfor?


Den nye bane flytter ikke meget trafik, når man kun flytter nogle af de nuværende tog, hvilken går ud over den som brugte de tog til/fra Roskilde og Høje Taastrup. Der skal nye tog til. Og det er først når Næstved-Haslev-Køge-København tog kommer, at der kommer en reelt forbedring med nye forbindelser.


Og der er så spørgsmålet, om der overhovedet kommer nye kunder fra bilerne ude på motorvejen ind i toget i 2024-25 stykker. Jeg tror det ikke.

Jeg kan faktisk godt lide Pylorus forslag, fordi det ikke er begrænset af "det plejer vi ikke"-tanken, som desværre gennemsyrer det offentlige system (herunder også DSB og Banedanmark). Det er desværre nok tankegangen, der er vigtigst at ændre - den almindelige dansker finder automatisk det produkt, som han/hun synes opfylder deres krav bedst. Bare kig på el-løbehjulenes bragende succes i storbyerne... Hvem havde set den komme sidste sommer?


De faste bruger tæller tid meget: Frekvens, korte skifte tider (der skal helst være forbindelse også ved forsinkelser). Det er tiden fra start til slut.


Enig - og det er vel derfor antallet af passagerer i den kollektive trafik falder, og antallet af biler eksploderer. Dels pga jernbanen har været svigtet i mange år og derfor bare er et ringe produkt, dels fordi den har et dårligt ry. Det er tiden fra dør til dør, der er vigtigt.

Jeg mødtes med et par venner i går på Københavns Hovedbanegård. Jeg bor heldigvis så tæt på, at jeg kunne gå dertil, men mine stakkels venner var udsat for DSB, da der kommer ude fra den sjællandske provins. 35 minutter forsinket var de, og hverken de eller jeg - der stod og ventede på dem - fik ordentlig information. På informationsskærmen steg forsinkelsen blot stille og roligt.

Min pointe er blot, at de var jo fritidsrejsende, der normalt kører bil. De blev i går bekræftet i, at toget ikke er noget alternativ til bilen. De følte sig ikke engang ordentlig behandlet af DSB, kva den ringe information. De gider heller ikke søge om kompensation, fordi det er for besværligt for "sølle" 25% af billetprisen. De kan så godt nok få en ny billet til samme strækning, hvis de vil, men de har jo netop lært, at toget ikke kan bruges til noget.

Her kunne DSB sagtens være mere kundeminded. Fx ved med det samme i toget at uddele en rabatkupon på et eller andet beløb (50 kroner fx) til køb i 7-eleven, blot som et plaster på såret. De kan så uddele 2 eller flere, hvis toget er mere end 60 minutter forsinket.

Mvh
Michael

Du har fuldstændig ret i dine betragtninger.
Måske det var en megafejl at udskille Banedanmark fra DSB.
Eller måske skulle medarbejderne hos Banedanmark på resultatløn.
Deres løn og lønudvikling kunne passende følge passagerudviklingen. Faldt antallet af passagerer så faldt løn procentvis tilsvarende.
Steg passagerantallet steg deres løn procentvis tilsvarende.
Kunne være spændende om det ville få Banedanmark til at blive et ekspanderende foretagende fremfor den tilsyneladende afviklling af jernbanedriften man har stået for i de sidste 10-15 år!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen