Advarselslamperne blinker igen ved signalsystemet (Generelt)

af Poul Brandt @, Nordsjælland, fredag 19. juli, 2019, 12:48 (67 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Vi skal kun 6 år tilbage i tid før Banedanmark lovede at vi nu i 2019 ville have direkte tog fra Haslev til København og en 250 km/t jernbane, mens DSB i 2013 forventede at de første tyve nye togsæt til 250 km/t var sat i drift med K19. Nu synes alle tre ideer at være udskudt til 2024...

Der er ingen troværdighed tilbage, og der er da heller ingen konsekvenser opstillet hvis de gældende lange udsigter heller ikke opnås denne gang.

Lasse

Nu kender du jo branchen ret godt. Men overser du ikke at DSB er en supertanker.

I 2012 fik man ny direktør (udefra) Jesper Lok, hvor den tidligere direktør, som jeg forstår det ikke havde jordforbindelse. Jeg tænker her på f.eks. IC4, det katastrofale tilbud på at køre Øresundstog, de exorbitant dyre salgsvogne i IC togene, marketing skandalen, hvor man betalte et bureau for at misinformere politikerne osv.

Jesper Lok fik påbegyndt en omstilling af DSB, men at ændre en gammel monopol-tænkning er svært og tager tid (tænk f.eks. på SAS).

Den nuværende direktør er netop fra SAS, og har hentet en del SAS folk over til DSB. Man må vel også have respekt for at de har fremlagt en plan om at DSB kan køre uden tilskud fra 2030. Som bl.a. forudsatte at man ændrede overenskomsten, uden at politikerne har blandet sig.

Konceptet med orange billetter, hvor man nu er begyndt at tage markedsandele tilbage fra de langsomme busser, er da også godt gået.

Alt i alt synes jeg faktisk DSB gør det rimelig godt, når man ser helt overordnet på det.

/Poul


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Læs historien om:
Odense - Middelfart - Bogense
Indsend billeder
Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik
Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.


 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen