Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB tilstand... (Generelt)

af andersj, Aalborg, 19/7 2019, 23:52 (1742 dage siden) @ Henrik Hansen

Konceptet med orange billetter, hvor man nu er begyndt at tage markedsandele tilbage fra de langsomme busser, er da også godt gået.


Som en, som rejser tit over Storebælt, så jeg ikke specielt glad. De har fjernet alle tilbud til faste kunder: 10-turskort, grupperabat, årskort og de henviser til Orange og Orange Fri. Men man skal heldig i lotteriet for at få de billetter til tilfældige priser (dog billige)


Ikke nok med at DSB har fjernet 10-turskort og andre rabatordninger, så har man samtidig også fjernet mulighed for at opnå mængderabat på rejsekortet ved brug over Storebælt - det er ikke noget man har gjort det store ud af at fortælle, for det ødelægger jo lidt af fortællingen omkring Rejsekortet.

Den officielle begrundelse der blev brugt internt var at de blev fjernet på baggrund af Rigsrevisionens rapport "Beretning til Statsrevisorerne om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik" fra august 2015.

Det er også denne rapport der ligger til grund for "Takst Sjælland" og "Takst Vest".

Man kan sige at 10-turskortet ramte skævt, fordi det til sidst kun gav rabat hvis man krydsede Storebælt. Men det er en graverende forretningsmæssig fejl ikke at have loyalitetsrabatter til kunder der rejser ofte, men ikke dagligt. De succesfulde (målt på passagerer/passagervækst) jernbaneselskaber har alle loyalitetskort der giver rabat.
DSB Årskort er også blevet slagtet.

Deutsche Bahn har

  • BahnCard 25 (25% rabat på almindelige og rabatbilletter) - 62€/125€ årligt for hhv. 2. og 1. klasse
  • BahnCard 50 (50% rabat på almindelige billetter) - 255€/515€ årligt for hhv. 2. og 1. klasse
  • BahnCard 100 (Fri transport inkl. lokal offentlig transport) - 4.395€/7.435€ for hhv. 2. og 1. klasse

ÖBB har

  • Vorteilscard (50% rabat på almindelige billetter købt selvbetjent, og 45% rabat i betjent billetsalg) Årlige priser: 66€ købt selvbetjent, 99€ købt i betjent billetsalg, 29€ for 63+ år og 19€ op til 26 år.


SBB har

  • Halbtax (50% på alt offentlig transport i Schweiz) for 185 CHF og 120 CHF op til 25 år.


NS har også Rejsekort (OV-Chipkaart) med følgende rabatter:

  • Weekend Fordel (40% rabat i weekender) 2€ pr. måned
  • Dal Fordel (40% rabat i weekender og udenfor morgen- og eftermiddagsmyldretiden på hverdage) 5€ pr. måned
  • Altijd Fordel (40% rabat i weekender og udenfor myldretiderne samt 20% rabat i myldretiderne) 24€ pr. måned
  • Weekend Fri (Fri rejse i weekender) 32€ pr. måned.
  • Dal Fri (Fri rejse i weekender og udenfor myldretiderne) 106€ pr. måned
  • Altijd Fri (Fri rejse på alle tidspunkter) 347€ pr. måned.


Jeg synes faktisk NS' loyalitetsprogram er genialt fordi man bare booker det til sit eksisterende Rejsekort. Det er meget mere logisk og simpelt end mængderabat og tidsrabat i det danske Rejsekort.

Jeg mener dog at have læst et sted at DSB også engang havde rabatkort der gav en procentrabat på billetter.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak