Inden vi bevæger os sydpå, skal vi lige besøge en bane, der udgår fra Estación Central i Santiago.

Jeg har behandlet strækningen grundigere i det seneste nummer af Jysk Modeljernbane-Klubs blad ”TOG 60”, men kort fortalt forsøgte en privat selskab at bygge en jernbane fra Santiago mod sydvest til byen Melipilla, og da selskabet krakkede, tog staten over.

I 1893 åbnede banen for drift, og i 1912 blev den forlænget til San Antonio ude ved kysten, hvor man gik i gang med at bygge en havn til aflastning af Valparaisos. I 1921 blev banen yderligere forlænget mod nord til Cartagena.

Selvom Chiles kyst har en længde på næsten 6.500 km, er gode badestrande ret sjældne, men der ligger én ved Cartagena. Så banen kom til at forene det gavnlige med det fornøjelige: Gods blev transporteret til og fra havnen i San Antonio, og glade indbyggere i Santiago kørte ud til strand og hav - og hjem igen.

Persontrafikken forsvandt i slutningen af 80'erne, og sporet mellem San Antonio og Cartagena er i dag væk. Men operatørerne FEPASA og TRANSAP kører stadig godstog på strækningen, og den chilenske jernbaneklub ACCPF kører af og til udflugtstog.

Jeg har taget turen med udflugtstoget og kan vise lidt billeder:

Kort over banen - lånt i ”Guiá de Veraneante”, 1954-udgaven.

Vi er ankommet til San Antonio, hvor hovedparten af det gamle personbanegårdsterræn er sløjfet og bebygget med et nyt indkøbscenter. (Alle fotos er taget den 3. marts 2012)

Vores to diesellokomotiver er løbet om, og nu rangeres toget ud til byens godsbanegård, hvor det stod, indtil vi skulle hjem igen. Lokomotiverne er smykket med chilenske flag og ACCPFs bomærke.

Når vores tog blev rangeret væk, skyldes det, at rangertræk til havnens bulkterminal skal passere den gamle personbanegård. Pladsforholdene gør, at man kun kører 5-6 vogne derud ad gangen. Her er et rangertræk på vej til den gamle personbanegård og videre til terminalen.

Bulkterminalen - vi står midt i sporet, som engang førte videre til Cartagena.

(fortsættes)