Advarselslamperne blinker igen ved signalsystemet (Generelt)

af andersj, Nordjylland, lørdag 20. juli, 2019, 13:20 (64 dage siden) @ Frank Poulsen

Så vidt jeg har forstået var udsættelsen på Sjælland IKKE manglende togsæt, men en sikkerhedsmæssig brist der blev opdaget der skulle styr på... Men ellers giver jeg dig ret.

Men helt generelt er jeg nogle gange lidt imod den der terminologi der hersker i samfundet (og ikke kun i forbindelse med signalteknik), men noget er gammelt og skal skiftes... Hvis det er godt nok hvorfor så skifte... Argumentet er at det ikke produceres og ikke uddannes personale der kan håndtere det. Så er det vel egentlig mere problemet end at det er gammelt... Et cykelhjul har eksisteret i mange mange mange år, men det er nu stadig et cykelhjul... Hvis man kan sige det sådan. Hvis relæerne var blevet holdt ved lige og udskiftet og personale holdt ved lige og nyuddannet kan jeg ikke se hvad der egentlig havde været galt med den teknologi... Problemet er nok snarere at man for 20-30 år siden begyndte at tænke edb og så tænkte man det går stærkt vi uddanner ikke nye folk i det gamle osv. Det er som om man næsten skal opfinde den dybe tallerken på ny...

Det handler om at:
-Fjerne hardware fra sporene så der er mindre der kan gå i stykker. Det sparer driftsomkostninger.
-Fjerne afhængigheden af forældet ATC hvor Siemens har monopol til fordel for et fælleseuropæisk system og hvor den maksimale hastighed er 180 km/t. ATC er også problematisk for godstogslokomotiver der ikke må have anti-hjulspind slået til og derfor har en langsommere acceleration.
-Styre togdriften fra fire steder fremfor de xx kommandoposter der er i dag. Det sparer driftsomkostninger.
-Øge kapaciteten. Mange steder er kapaciteten begrænset bl.a. pga. manglende linjeleder.
-Skifte fra sporisolationer til akseltællere for at eliminere falske besættelser i sporene med dertilhørende forsinkelser.
-Mere sikker drift end på strækninger uden togkontrolanlæg i dag.

Det er ETCS der er fremtiden i Europa, og det er det alle producenterne af både materiel og sikringsanlæg har fokus på. Vi kan godt vedligeholde og opgradere det gamle så det kan nogenlunde det samme som ovenstående punkter, men der er efterhånden ingen der producere reservedele og har kompetencer i det (fordi alt handler om ETCS) og derfor er det på sigt dyrere end at skifte det hele til ETCS. Bare se på et simpelt sikringsanlæg i Randers der bliver langt over et år forsinket.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen