Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Svenskerne vil have genindført nattog–>Business class på tog (Generelt)

af mpp, 22/7 2019, 20:27 (1701 dage siden) @ JesperErnst

Jeg mener man lige har sat sådan nogle sæder i et tog i Australien. Derudover findes det på Amtrak i USA, selvom sæderne dog ikke læner sig helt tilbage. Derudover er der også flere steder med rigtige lænestole i højhastighedstog, bl.a. i Østrig, Kina og Italien. Det kan bestemt lade sig gøre.

Det er vel en afvejning af hvor mange passagerer man kan have ombord, hvor mange sæder man kan sælge, hvor mange gange man kan sælge det samme sæde m.v. I fly skal folk spændes fast hvilket gør køjesenge yt, men i tog er det ikke en begrænsning så man kan lave køjesenge. Der kan nok også være en del støj i et tog hvis der er business class opstilling, men man kan måske dele vognen op med nogle glasvægge imellem.

Den store udfordring er nok kabotagereglerne, der kunne gøre det svært for f.x. et dansk tog til et Østrig at køre en indenrigskørsel i Østrig inden det vender tilbage til Danmark om aftenen. Derudover kan det give udfordringer med at få køreplanen til at holde ved forsinkelser, hvis man ikke har reservetog stående klar rundt omkring.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak