Der er naturligvis regler og normer for vinduespladser -herunder en anbefaling af, hvor mange procent af vinduespladserne, der rent faktisk skal have frit udsyn. Jeg kan dog ikke huske hvor reglerne kan findes, eller hvor obligatoriske de er.

Jeg kender til tre varianter, der alle tre er bestemt af den "første" kunde, og dermed lagt til grund for designet:

A: En vis procentdel af vinduespladserne skal være med udsyn. Eksemplevis i Bombardier TALENT3 Her kan sæderne opstilles ned til den mindste "acceptable" variant, og et defineret antal procent af vinduespladserne vil kigge ind i midtersprossen. For tog til regionaltraffiken handler det om pris pr sæde, og så er vinduespladser lidt ligegyldige....

B: Midtersprossen er er så smal, at alle vinduespladser formelt har udsyn. Eksempelvis Bombardier TWINDEXX Vario (dobbeltdækkervognene), hvor særligt antallet af vinduer på øverste etage er større end hos andre leverandører, da konstruktionen tillader meget smalle sprosser.

C: Alle pladser har frit udsyn. Eksempelvis Bombardiers TWINDEXX Express til SBB har reelt udsyn fra alle pladser - iøvrigt uanset om sæderne opstilles vis-a-vis eller på række. Dette gælder også på første klasse, og derfor er der 8som i gode gamle dage) længere afstand mellem vinduerne på første klasse, hvilket eller generelt er ret dyrt, da antallet af "vogne" der skal designes, produceres og godkendes øges. Ulempen er så, at det bliver svært at ændre antallet af første klasses sæder i toget...

/Lasse

Netop, og hertil kommer, at der er en bestemt opbygning af strukturen i pladsbestillingssystemet, som er fælles for de europæiske baner og som derfor kan være svær at følge lige godt for alle materieltyper. Derfor virker pladsnummereringen i fx IC3 "ulogisk" på mange mennesker, da den skal gælde for forskellige materieltyper, men set ud fra reserveringssystemet, er den logisk nok.