Svenskerne vil have genindført nattog (Generelt)

af JesperErnst, tirsdag 23. juli, 2019, 21:43 (140 dage siden) @ Schienenwolf

Jeg ved godt, jeg er meget sent med i debatten her, men jeg vil alligevel lige prikke lidt til hvepseboet, som definitionen på et nattog endte med at blive.
Min idé om et nattog er den klassiske med en kupe på tværs af toget med 4 til 6 sovepladser.


Du vrøvler. Den klassiske indretning af nattog er sovevogne med 1, 2 eller 3 opredte senge og i nyere tid fx til/fra København i svenske sovevogne også en tilstødende badekabine. Sengene var Dux eller Hästens, så vidt jeg husker. Der er ikke noget "klassisk nattog" over liggevogne med 4-6 "sovehylder", en hovedpude og et tæppe.

Nu var det indlæg jo ikke en videnskabelig udredning af hvordan danske og internationale tog historisk har set ud, men de tre gange jeg har kørt i liggevogn har det været i fire og sekspersoners kupeer som beskrevet. Blandt andet i Sverige.

Gerne med indelukket, dårlig luft, en lang stige op til øverste soveplads, lidt for trængt både om natten og om dagen, ikke enighed om, hvornår man skal sove osv. I den sammenhæng synes jeg Öbbs kommende Nightjet ser interessante ud.


Det er nok fordi, at det, som du ser på Nightjet, er sovevogne. Det er et koncept, som blev opfundet i sidste halvdel af 1800-tallet.

Jeg kan dog ikke helt gennemskue, hvor man skal opholde sig, når man ikke sover. Jeg går ikke i seng klokken 9 om aftenen, hvor Nightjet kører.

I en klassisk sovevogn klappes de øverste senge ind i væggen i dagtimerne. Hvis man ikke gør det på Nightjet, er det lidt af et komfortmæssigt tilbageskridt.

Har du set Nightjet-planerne? Det er jo netop ikke vogne, hvor sengen bliver slået væk.

Ellers forestiller jeg mig, at man kunne lave vogne indrettet som business class på et fly, med en række sæder på hver side af en midtergang. De kan så enten stå på skrå eller stå forskudt, i begge tilfælde, så man kan ligge helt fladt med fødderne "under" et bord ved pladsen foran. Er der lavet tog med den opstilling?


Ja, for mange år siden havde DSB storrumsvogne med den opstilling i nattogene, sågar forsøgsvis med filmforevisning om aftenen. Jeg har dengang sovet "arm i arm" København - Hjørring med en soldat. Det syntes jeg ikke var komfortabelt, og det havde heller ikke været det, hvis man havde kaldt det Business Class eller 1. klasse. Havde hellere taget et fly og et hotel.

Jeg tror ikke du har forstået mit forslag. Har du set mine links? På de nye business class ligger man netop ikke i arm med en fremmed, og er ofte lukket halvt inde i en bås, hvilket plejer at give en nogenlunde rolig nat.

Fordelen ved den opstilling er vel, at den også kan bruges i et dagtog. Hvis f.eks. et tog er retur i Stockholm klokken 10 om formiddagen kan det efter en times rengøring køre en business retur til Göteborg inden det skal køre nattog igen.


Hvilket ikke ændrer på, at i nattog er konceptet komfortmæssigt et skodkoncept.

Alt det, som du foreslår, er afprøvet tidligere; er vejet og fundet for let til danske forhold.

Det er jeg nu ikke helt sikker på, at det er. Kan du evt. linke til billeder af de vogne?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

3 rengøring tilbud
Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense åbnede i december 1873 som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Sydfynske Jernbaneselskab forestod i starten driften på fabrikken indtil man selv begyndte at indkøbe brugte lokomotiver. Her er historien om Odense Sukkerfabrik.
 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen