Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SAS & Jernbaneoperatører (Trafikpolitik)

af Jørgen Pagh Jensen, 25/7 2019, 13:04 (1730 dage siden) @ Pyloriis

Husk, det er SAS' kommunikationschef, som udtaler sig, og hun er ansat til at sige præcis det, som er bedst for SAS.

Endnu et af hendes citater:
"Vi mener ikke, at løsningen er at stoppe med at flyve, at spise kød eller bygge bygninger i cement."
Nej, selvfølgelig mener SAS ikke det - og det er et kendt retorisk kneb, at man sidestiller ting, som ikke har noget med hinanden at gøre for at påvirke publikums holdning.

SAS har interesseret sig for at være grønne og klimavenlige - ja, hvis det er det, der giver goodwill lige nu - men deres investeringer i nye fly handler naturligvis først og fremmest om, at de nye fly er brændstofbesparende og derved billigere i drift. Det er godt for bundlinien. At det er "godt for miljøet" afhænger jo af, om de mere økonomiske fly så bliver brugt til at flyve mere og længere. Sådan er det hidtil gået hver gang nye fly har afløst gamle. Allerede i midt-tresserne afløste turbofan-motorerne de oprindelige jetmotorer - det "sparede brændstof" - og så blev der fløjet meget mere end før.

Satsning på biobrændstof kræver vist nogle nye opfindelser, som SAS ikke gør - for fremstilling af biobrændstof kræver enorme arealer, og det er ikke en klimavenlig proces. Men måske engang...

Med vores nye regering er der naturligvis nervøsitet hos SAS for, at Danmark indfører flyafgifter, ligesom vores nabolande har gjort. Hvilket en stor del af befolkningen støtter.

Og så må kommunikationschefen jo rykke ud og sige præcis det, hun siger.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak