Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Negativitet vedr. Billundbanen, hvad tænker I på? (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 26/7 2019, 19:06 (1708 dage siden) @ kaibayer

Kære Billundbane-debattører.

For det første vil jeg bede om, at alle der laver indlæg om denne bane, og navngiver den med diverse slangudtryk, dropper det pjat. Det er dybt problematisk for vi lokale jernbaneentusiaster, der gennem en efterhånden længere årrække har kæmpet for at få banen etableret.

Det skal du ikke regne med, at folk gør, blot fordi du ikke bryder dig om slangudtryk. Når du så frimodigt beder folk om at skrive på en bestemt måde og med bestemte ordvalg, så vil jeg omvendt gerne bede dig om at undlade at skrive overhovedet. Det håber jeg, at du forstår.

Og så må jeg sige, at jeg slet ikke forstår, hvorfor brugere af dette forum er modstandere af flere tog og flere tog på skinner i Danmark. Det er helt hen i vejret, og jeg kunne være bekymret for, om der er et politisk undergravende arbejde i gang for at forhindre planerne om at blive til virkelighed.

Det lyder jo som om, at du mener, at brugere på dette forum skal mene som du og dine lokale jernbaneentusiaster. Hertil kan jeg kun sige: Gå en lang tur på en kort mole.

Selv om du jo selv erkender, at du har problemer med forståelsen, så må jeg sige, at med mindre at du tror, at der er ubegrænsede midler til rådighed for jernbaneanlæg i Danmark, så er du faktisk SELV en af dem, der er modstander af flere tog på skinner i Danmark. Det er du al den stund, at de penge, som du vil bruge på en Billundbane, langt bedre med større trafiktal og med større samfundsøkonomisk udbytte kan bruges på baneanlæg andre steder. Hvorfor er du modstander af det?

Lad os få en ordentlig tone her i forum, og jeg skal opfordre til, at vi alle afventer den politiske behandling af jernbaneprojektet, før nogen kaster sig ud i sagen med bål og brand.

Ja, lad os få en ordentlig tone uden latterlige og let gennemskuelig forsøg på meningskontrol og styring af debatten et forum i en bestemt retning.


Som nævnt i et tidligere indlæg, er det lidt over 100 år siden, at min egn fik jernbaneforbindelser til resten af landet, og de fik så sandelig en hård medfart i begyndelsen af 70'erne, så nu med ca. 5,1 mio. årlige gæster til Billund er det oplagt at skabe en jernbaneforbindelse til Resort Billund samt vores internationale lufthavn - Danmarks næststørste - Billund Airport.

Det er en totaltal ude i hampen påstand, at ca. 5,1 mio. årlige gæster til Billund vil benytte en jernbane til Billund. Igen, med forbehold for dine forståelsesproblemer, så kig på et kort: Billund ligger midt inde i Jylland med veje i alle mulige retninger. Folk kommer faktisk til Billund fra alle disse retninger, og dem vil du så tvinge over på jernbanen,, for at du kan køre futtog. Tallet 5,1 mio. svarer til, hvad blot en enkelt buslinje i København (linje 5C) har af passagerer på 2½ måned (64 dage), men uhadda; busser er ikke fint nok til til din egn, kan jeg forstå.

Hvis du vil have jernbane på så tyndt et passagergrundlag og for andre skatteborgeres penge, så lån et beløb i din lokale bank til at købe dig et Märklin-tog for.

I øvrigt tak fordi, at du med dit indlæg så fint bekræfter, at jeres ideer om en Billundbane er så lette og ustabile, at nogle kritiske ord på en debatside opfattes som værende til gene for projektet. Det indikerer klart, at baneprojektet ikke kan "holde vand" og dermed ikke bliver til noget.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak