Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

MY veterantog: Tisvildeleje 4. August. (Generelt)

af MY veterantog, 27/7 2019, 22:17 (1728 dage siden)

Badetog - kyst til kyst
Søndag den 4. august 2019
Tag med MY veterantog langs Den Danske Riviera. Vi tilbyder en sommertur fra Hundested via Hillerød til Tisvildeleje. Undervejs standses ved de fleste mellemstationer.
Det bliver årets sidste tur lokalt i Nordsjælland, før MY veterantog sætter snuden imod de længere ture.

[image]
MY veterantog på tur i Nordsjælland - Foto: Thomas N. Olesen

I Tisvildeleje kan frokosten nydes på en af de mange cafeer og restaurenter, som ligger på vejen ned til stranden.
Hvis man er mere til marked end strand, så afholdes det årlige Kildemarked netop denne dag. Gennem århundrede har der om sommeren været Kildemarked i Tisvilde. På marked er der idag over 80 boder med masser af spændende kunst og kunsthåndværk, samt arbejdende værksteder. Desuden kan lækker mad, kaffe og kager, øl, vin mm købes til rimelige priser, endvidere kan der nydes musik, cirkus og gode historier. Marked ligger ca 2 km fra stationen.

For mere info, billetpriser og køreplan se: MY veterantog: Badetog - Kyst til Kyst


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • MY veterantog: Tisvildeleje 4. August. - MY veterantog, 27/7 2019, 22:17 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak