I 1920 arbejdede den senere Nobelpristager Gabriella Mistral som folkeskolelærer i Temuco. En af hendes elever hed Ricardo Eliécer Neftalí Reyes Basoalto og var søn af en lokal jernbanefunktionær. I 1945 fik lærerinden Nobelprisen i litteratur, og 26 år senere gik den til hendes elev. Han skrev under pseudonymet ”Pablo Neruda”.

Jernbanemuseet i Temuco er opkaldt efter ham.

Det består af en stor rundremise, en udstillingsbygning og et terræn, der er noget trængt af nyere boligbyggeri. På terrænet står kulsiloen der stadig, og en del rullende materiel er henstillet - i nogle tilfælde tilgængeligt. Blandt andet kan man se den vogn, der blev benyttet af Chiles præsidenter. Den er fuldt på højde med vore hjemlige kongevogne.

Der eksisterer en plan om at overdække hele remisen og drejeskiven med en stor vinyldækket kuppel, men jeg ved ikke, hvor langt man er kommet.

Da jeg besøgte museet den 1. september 2011, måtte man ikke besøge remisen, fordi et jordskælv året før havde svækket dens bærende konstruktion, så mine fotografier er taget på behørig afstand.

Et blik ind i rundremisen. Fra venstre mod højre ser vi:

Ellokomotiv af type E-32. Breda i Italien leverede 34 til De chilenske Statsbaner 1961-62
Skinnebus litra AI. Ferrostaal leverede et antal til statsbanerne i 1970
Bivogn til skinnebussen
Damplokomotiv type 80. Baldwin i USA og Mitsubishi i Japan leverede 69 mellem 1929 og 1953
Endnu en type 80

Vi fortsætter rundt:

Damplokomotiv type 70. ALCO leverede 52 mellem 1919 og 1925, og det chilenske søværn byggede et af reservedele i 1924
En type 80
Endnu en type 70
Damplokomotiv type 57. 114 eksemplarer plus to let modificerede blev leveret af forskellige leverandører fra 1908 og frem
Endnu en type 80
Damplokomotiv type 54. Fem leveret af Hanomag 1908
Endnu en type 80

Endelig personvogne samt type 80 nr. 820, som trak vores udflugtstog til Victoria.

Terrænet ved museet i Temuco. Præsident-vognen er nummer to fra højre.

(fortsættes)