Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Manglende viden om Kattegatforbindelsen (Generelt)

af Pyloriis, 31/7 2019, 08:35 (1724 dage siden) @ Niels Bak

En Kattegatforbindelse uden jernbane er for evigt at overlade markedet til bilen for al trafik mellem Sjælland og Jylland nord for Århus...

Så det du siger indebærer at Timemodellen ikke giver mening for dem som bor i den del af Jylland??
Den giver ellers adgang med direkte tog fra Aalborg til København på 3 timer. Med en Kattegatforbindelse vil det tage 1 time til Aarhus, skift i Aarhus og så 1 time til København. Min. 2 timer 10-15 min.


Selv med din højhastigheds-omvejsbane, så er det at gentage alle problemerne med den nuværende linjeføring af banerne i Jylland - nemlig at de er væsentlig længere end de tilsvarende veje. Når banen har en høj procentdel af pendlertrafikken fx mellem Slagelse og Kbh og når der er mange passagerer Odense-kbh, så skyldes det ikke mindst at banens linjeføring her er ret lige og rationel. Og dermed bliver hurtigere end bilerne (godt hjulpet af Køge Bugt Motorvejsparkeringen).

Hastigheden vil være højere og der vil ikke være så mange stop ligesom man ikke skal belastes af langsommere tog, nedbrud af materiel, sporskiftefejl og signalfejl. Alt sammen noget som vil reducere transporttiden så forskellen mellem Kattegatforbindelsen og mit forslag bliver en del mindre.


Så at bruge en masse milliarder på højhastighedsbaner over Fyn og op gennem Jylland - undtaget lige ved Vejle forstår jeg, hvor de fine højhastighedstog skal tage kringelturen ind om bunden af fjorden? - er at bruge pengene på den halve løsning.

Hvis man starter med en tunnel under Lille Bælt, ny stor station nordvest for Taulov med forbindelse til nuværende baner mod syd, nord, vest og øst og laver den "omvej" på 8-10 vest for Vejle by og så lige nordpå (i første omgang til nordvest for Aarhus - senere måske længere nordpå) - så bliver det dyrere end det som er planlagt i Timemodellen - men langt billigere end Kattegatforbindelsen.
Timemodellen giver ikke flere jernbanespor i det Østjyske - men øget belastning.
Kattegatforbindelsen vil primært blive brugt 2 gange i timen med 100-200 personer pr gang. Det er en dyr løsning.
Og apropos klimaet. Man må vel forvente at Kattegatforbindelsen en pænt antal dage om året ikke kan køre 300 km/h men måske kun 100-150 km/h grundet vind og vejr som det sker over Storebælt i dag?

Desuden bliver den ikke hurtig nok til for alvor at skabe et fælles arbejdsmarked mellem København og Østjylland, og det er altså noget der batter i udviklingen af samfundet. Det er lige meget, når man søger lærere eller kontorassistenter, men for virksomheder, som behøver højt specialiseret arbejdskraft, er det en fordel jo større rekrutteringsgrundlaget er. Især for Århus vil det give adgang til en kritisk masse.
Hvor mange af disse personer bor udelukkende i Aarhus midtby? Jeg vil tro at der bor flere udenfor Aarhus som ville have større glæde af min model med direkte tog fra Hjørring, Frederikshavn, Struer, Holstebro, Herning m.fl.
Og vil samfundet til den tid (om 20-30 år) fortsat tillade at man pendler så langt? Nu er vi godt i gang med flyskam og oksekødskam af hensyn til klimaet.


Togfondens projekter ligger faktisk et meget rimeligt sted for trafikken på Fyn og i Jylland med store men dog realistiske investeringer der vil give timeforbindelser Odense-Århus, Århus-Ålborg og Odense-Esbjerg og med nok nye stykker bane til at der bliver kapacitet til at opgradere lokaltrafikken på den eksisterende bane til S-togslignende 20-minutters-drift.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak