Så hvad kan der konkluderes?

Var konsulentrapporternes prognoser i virkeligheden for optimistiske?
Er modificeringsarbejdet på IC4 ikke godt nok?
Er IC4 konstruktionen i grunden så ringe, at hverken konsulenter eller værkstederne kan gøre ret meget mere fra eller til?

Tja, svært at sige, men jeg hælder mest til, at IC4 var en ufattelig ringe konstruktion og at DSB overvurderede sine egne evner med hensyn til fejlretning.
Konsulentrapporterne skulle blot tjene som begrundelse for at forsætte arbejdet på IC4. Derfor kan konsulentrapporterne godt kaldes optimistiske, omend de afspejler DSBs håb/ønsker for fremtiden ganske godt.
Jeg har alle dage fået et godt grin over de rapporter og har længe ment at de var "klart til den meget optimistiske side", hvilket temmelig mange indlæg fra min side i dette forum kan bekræfte.

MDBF skal øges nu da DSB efterhånden har fjernet en del IC4 fra beholdningen (og IC2 snakker vi slet ikke om).
DSB bestile 83 IC4, fik leveret 82 og nu er beholdningen omkring 65 stk., som skal dække nogle af 30 løb. Dét er ikke imponerende med så få togsæt af den samlede beholdning i løb.
Da DSB sandsynligvis har fjernet de dårligste togsæt, da skal MDBF øges.
I løbet af 2018 blev omkring 10 togsæt hensat/udrangeret.
Når jeg ser henover årene og baseret på DSBs egne tal - med forbehold for de fejl tallene indeholder - da ses en sammenhæng mellem øget MDBF og færre IC4 i drft. Der har været udtagelser og de opstod typisk, når en konsulentrapport om IC4s fremtid var lige på trapperne.