Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Utroværdigt tal for bilistandel (Var: Køge Nord) (Generelt)

af mpp, 25/8 2019, 14:31 (1703 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Godt at have med. Der er desuden 38% af danske familier der slet ikke har en bil, og de kommer også rundt på en måde.

Når man ser at størstedelen af persontransporten bliver udført i bil er det vigtigt at holde fast i, at det er når man måler på personkilometer. De fleste der skal til uddannelse bruger en kombination af gang, cykel og offentlig transport for at komme derhen, men transporterer sig måske samlet set ikke så langt. Bor man i de store byer transporterer man sig ofte kortere end hvis man bor i provinsen eller på landet og transporten foregår oftere i bil.

Tager man transport i og til udlandet med, er fly nok den måde danskerne tilbagelægger allerflest kilometer, men det er komplet irrelevant når man ser på om man skal bygge en ny jernbane og hvordan den skal tilpasses de byer, den kører igennem. Skal man isoleret set have toget til at have en større andel af de kørte kilometer kan man øge tilskuddet til banerne og sætte fut i hastighedsopgraderingerne – dem, der vælger at pendle over Kattegat kan få kørt virkeligt mange kilometer virkeligt hurtigt fx.

Hvorom alting står, så bor 25%+ af landets befolkning i de største 6-7 kommuner og 25% af landets befolkning bor i hovedstadsområdet, steder det burde være muligt at være mindre afhængige af bil. 38% af landets familier har ikke bil og de skal også rundt på en måde. Det er det, der burde være grundlaget for en diskussion om jernbanens rolle i fremtiden :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak