Jeg må se at få tingene rundet af, men først vil jeg igen sige tak for anerkendende ord og indlæg so far!

Jeg har tænk mig at slutte tråden med:

1. Overblik, tilføjelser, kommentarer og rettelser
2. Noget om litteratur og kilder
3. Historien om en handel, der involverede De chilenske Statsbaner og Danmark
4. Generelle betragtninger

I dag ser vi på punkt 1:

Til trådens afsnit I: har jeg kun et par bemærkninger:

Tacna-Arica kører mig bekendt fortsat.

Iquique-Pintados ser ikke længere ud til at være farbar for tog. På Google Earth er sporet ved at blive dækket af sand, og man har parkeret biler på det. Hvis udflugtstoget ikke længere kører, har Chile mistet en turistattraktion.

Sporvognen i Iquique fungerer formentlig stadig.

Tocopilla-banen er i drift og har fået nye ellokomotiver, så mon ikke dens eksistens er sikret? Jeg kan lige nævne, at salpeteret. som banen transporterer, produceres på et stort værk i Maria Elena, og kun en trediedel af strækningen er elektrificeret. Tog fra Maria Elena skifter trækkraft på stationen Tigre.

Chañaral-banen er formentlig fortsat i drift - men det er nok den mest usikre. Den har ikke så meget at køre med.

FCAB kører stadig kobber fra Chuquicamata-minen til udskibning i Antofagasta, og muligvis er der nu også grænseoverskridende trafik fra Bolivia. Strækningen fra Antofagasta til forskellige virksomheder i Mejillones ser også ud til at være i brug.

(Man skulle tro, at miner var sikre brugere af jernbaner, men det er langtfra tilfældet. De store kobberminer Collahuasi og Escondida benytter lastbiler. Førstnævnte havde indtil 1958 jernbaneforbindelse til grænsestationen Ollaguë på FCAB, og denne strækning var Verdens højest beliggende.)

Til trådens afsnit II: har jeg også kun lidt bemærkninger:

På Google Earth ser det ser ud til, at stationsterrænet i Copiapó nu er ryddet. Et enkelt spor er tilbage.

Der kører mig bekendt fortsat tog mellem Los Colorados-jernminen og havnen i Huasco - samt mellem Romeral-minen og havnen i Coquimbo.

Der kører også tog fra kobberminen i Rio Blanco til Los Andes. Denne mine udvinder ikke kobber ved hjælp af svovlsyre men benytter en proces, der kaldes ”frothing” - ”skumning”:

Kobberertsen males til pulver og blandes med vand. Derefter tilsættes slammet vandskyende ”reaktorer”, som binder kobbermolekylerne til sig. Så hældes blandingen i et kar, og der blæses luft gennem dets bund, hvorefter kobberet stiger op til overfladen som skum. En forsimplet forklaring - men princippet skulle være rigtigt.

Skummet har et indhold på godt 30% rent kobber. Det køres med tog til Los Andes, hvor det omlades og fortsætter på bredsporet til smelteriet i Chagres. Med et kobberindhold på 30% kan det godt betale sig at foretage en traditionel opvarmning og udsmeltning.

Fra Chagres køres kobberet til Llay-Llay på strækningen Valparaiso-Santiago.

Et FEPASA-lokomotiv hviler ud i Llay-Llay. (Jeg må hellere bringe lidt billeder, ellers falder folk bare fra.)

Lidt kommentarer til trådens afsnit III:

Trafikken på strækningen Valparaiso-Santiago er fortsat:

Nærtrafik Valparaiso-Limache
Godstrafik Valparaiso Santiago (containere)
”Kobbertog” Llay-Llay - San Pedro

Fra San Pedro køres kobberet videre af en sidebane til udskibning i Puerto Ventanas. Oprindeligt var denne strækning en privatbane, som gik til badestedet Quintero. Den blev ret hurtigt overtaget af staten, og da man anlagde Viña del Mars flyveplads, måtte strækningen omlægges til sin nuværende endestation.

Santiagos metro og jernbanemuseum fungerer som beskrevet. En par metrolinjer er forlænget, og en ny (linje 6) er kommet til, siden jeg var dernede.

Nummerplader på De chilenske Statsbaners damplokomotiver er ligesom DSBs støbt i messing. ”M.S.B.” står for ”Maestranza San Bernardo” - centralværkstedet, der vedligeholdt maskinen.

Til trådens afsnit IV har jeg en rettelse til afsnittet om Talca-Constitución:

Der gik kun meterspor fra Talca til San Clemente. I 1948 blev strækningen ombygget til bredspor og forlænget til Perquin.

Jeg har også en rettelse til afsnittet om Temuco-Victoria:

Det var i 1598 at mapucherne gik til modangreb, og først i 1641 at man enedes om at betragte Bio-Bio som grænse. Jeg huskede simpelthen forkert...

Ellers er situationen mig bekendt:

Godtrafik på strækningen Santiago-San Antonio og på Sydbanen med tilhørende sidebaner fortsætter.
Strækningen Santiago-Nos er moderniseret og betjenes nu af førerløse nærtrafik-tog.
Nærtrafik Santiago-Rancagua og fjerntog Santiago-Chillán kører fortsat

Metersporsbanen Talca-Constitución overlever

Nærtrafiktog fra Concepción til Talcahuano, Coronel og Laja er også i drift.

Det samme gælder nærtrafikken Temuco-Victoria.

Jeg ved fortsat ikke, om broen over Toltén er repareret, så tog kan fortsætte mod syd fra Temuco.

(fortsættes)