Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er det egentlig I vil med Kattegat? Alternativer (Generelt)

af pjl, 26/8 2019, 23:05 (1698 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Det virker som grebet ud af luften at påstå, at togene vil køre med højere hyppighed via Storebælt end via Kattegat. Til sammenligning har Øresundsbron 10-minuttersdrift i myldretiden og 20-minuttersdrift i resten af dagtimerne. Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, at Kattegatforbindelsen skulle få længere mellem togene end Øresundsbron.

Hvilket passagergrundlag vil der være til 10-minutters drift over Kattegat?

Tag evt. et kig på et kort. I både Århus og København ligger hovedbanegården i udkanten af byen, næsten ude ved vandet. Rigtigt mange bor/arbejder ikke ved hovedbanegården og skal derfor alligevel transporteres til eller fra toget på den ene eller den anden måde. Det giver derfor ikke i sig selv nogen mening at bruge store summer på at føre lyntoget hurtigt til hovedbanegården. Hvis du med "centrum" i stedet mener det faktiske midtpunkt af byområdet - evt. vægtet efter befolkningstæthed, så er der selvfølgeligt flere, der kommer inden for gangafstand, men spørgsmålet er så, hvordan du vil få tilbringerlinjer (busser/metro/sporvogne/lokalbaner m.v.) derhen.

Tager man vestpå fra København ophører den tætte bebyggelse først ved Svogerslev lige vest for Roskilde - ca. 37 km fra København H. Tilsvarende er der et bånd af tæt bebyggelse langs Køge Bugt helt til Herfølge - ca. 45 km fra København H. Der skal derfor være et nemt tilgængeligt opsamlingspunkt for Kattegatforbindelsen. Det kunne på Sjælland være Roskilde eller Høje Taastrup station, som dog ikke har gode forbindelser til området langs Køge Bugt, men for mange andre vil være hurtigere end at skulle skifte tog helt inde på København H.

Men for de fleste vil det så være bedre fordi man slet og ret kan betjene flere passagerer med den samme bane. Fantastprojektet Kattegatforbindelsen afskærer byer med omkring 750.000 passagerer fra en hurtigere/bedre togforbindelse (hvis pengene kun kan benyttes ét sted).

Det ville have en større effekt at anlægge:

  • Ny bane over vestfyn
  • Ny Lillebæltsforbindelse
  • Ny bro over Vejle-fjord

Så er vi ikke engang i nærheden af den massive omkostning en Kattegatbro vil have.

I øvrigt er Aarhus noget mere pakket med boliger og arbejdspladser inden for Ringgaden, det er kun mod Nord at tingene er anderledes hvorfor Letbanen er ret koncentreret i det bælte... Og Aarhus Hovedbanegård ligger i centrum, at kalde det for udkant er en kende søgt.

låst
2051 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

Sorøkatastrofen

Sorøkatastrofen. Pris 225 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak