Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kattegatforbindelsen - kundeunderlag (Generelt)

af Ib Jensen, 27/8 2019, 08:01 (1675 dage siden) @ Pyloriis

bor der givet langt flere udenfor Aarhus centrum og København K som ikke får den store nytte af Kattegatforbindelsen


Et sådan udsagn fra din side - gentaget igen og igen - viser blot, at du ikke har fattet en dyt. Kattegatforbindelsen vil én gang for alle ændre Danmark og trafikken i Danmark. Kigger man alene på strækningen København-Kattegat-Aarhus-Langå-Struer-Thisted og nord herfor, bor der her godt 3,4 millioner mennesker, som alle vil få kortere rejsetid via Kattegatforbindelsen. Og så er der ikke engang medregnet Køge-, Næstved- og Sydsjællandsområderne, der ved skifteforbindelser i Roskilde - eller ny Roskilde Vest ved Darup - formentlig også vil få kortere rejsetid. Endelig er ikke medregnet områderne Holstebro, Ringkøbing-Skjern-Herning-Silkeborg-Skanderborg, der formentlig også vil få kortere rejsetid, hvis der etableres gode skifteforbindelser i Hasselager.

På akkurat samme måde som den nuværende hovedstrækning København-Odense-Aarhus har forskellige togsystemer med forskellige standsningsmønstre, vil Kattegatforbindelsen få akkurat det samme. Der vil være nonstop lyntog København-Aarhus, Intercitytog Kastrup - København - Valby - Glostrup - Høje Taastrup - Roskilde - Holbæk - Kalundborg - Samsø - Hasselager - Aarhus - Hadsten - Langå - Randers - Hobro -Aalborg-Aalborg Lufthavn, regionaltog, m. m.

Det er på tide at få stoppet den mere end 150 år gamle, latterlige, omvejskørsel via Fyn. Den har kostet - og koster stadig - danskerne milliarder i spildt transporttid.

låst
1986 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak