Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen penge til lokalbanerne i dagens aftale (Trafikpolitik)

af Frank Poulsen, 5/9 2019, 11:30 (1693 dage siden) @ Pyloriis

Du taler så meget om at man skal gøre mere for pendlerne og få flere til at tage toget som pendlere, frem for landsdelstrafikken. Fair nok. Her har vi netop en mulighed hvor fremtiden kan netop få flere pendlere til at tage taget mod Kbh, fordi forholdene bliver forbedret, så i stedet for at kæmpe for at bevare en god bane, kæmpe for at udvide med det dobbeltspor Køge-Køge Nord, og bevare kvartersdrift og få den helt til Roskilde som helt optimalt, så vil du i stedet lukke og få endnu flere biler ud på vejene. Husk på, at har man først taget bilen fra Stevns og er kæmpet sig ind til Køge station alternativt udenom til Køge Nord, ja så bliver man ofte i bilen og så bliver det også pakket på de veje mod KBH som du tager.

Jeg forstår faktisk ikke at man hos Lokaltog ikke reklamerer mere for at få folk til at tage toget... Fra Hårlev til Køge tager toget 12 min!!! Man kan parkere rimelig tæt på i Hårlev, i Køge har de flyttet de gratis p-pladser væk fra stationsområdet så der er endnu længere at gå. Ifølge Krak tager samme tur i bil 16 min, vel og mærke UDEN myldretid! Det giver langt mere mening at tage toget hele vejen fra Hårlev end at køre til Køge og sætte bilen for at tage S-toget videre

Og nej man kan ikke skifte på Køge Nord fra Østbanen… Men det er jo kun i retning mod vest det ville være interessant, langt størsteparten skal jo mod nord. Altså er det da fuldstændig lige meget om man skifter i Køge eller Ølby eller Køge Nord... For dem der skal mod Kbh.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak