Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kystbanen - de vedtagne ændringer gør det jo ikke bedre? (Generelt)

af mpp, 5/9 2019, 13:44 (1694 dage siden) @ mikedk2100

Jeg tror mange ville undre sig over hvorfor de skulle køre til Østerport, stå af toget, gå over på den anden side af perronen og så gå ind i et andet tog. Eller endnu værre, gå op af trapperne og hen til s-toget. Særligt når der kører flere tog mod syd end der ankommer fra nord vil det virke mærkeligt at toget ikke kører længere. Det vil – synes jeg – faktisk virke som om man giver op og erkender at man simpelthen ikke kan få tingene til at hænge sammen. Og så er det immervæk 20% af passagerene der vil skulle skifte.

Det vises så også ved at folk er langt mere irriterede over forsinkelser og skift end hvis det tager længere tid. Jeg opfatter selv toget som mere behageligt end metroen og det er mere behageligt at være i toget end at stå perronen. Derudover er der en imageting. Når jeg ved, at jeg kan tage toget og tage cyklen med og det vil være behageligt og let så husker jeg det og tager toget mere. Når jeg oplever driften som uregelmæssig (fx ved ikke at kunne tage cykler med på IC i sommers), bliver jeg også mindre tilbøjelig til at tænke på om jeg kan tage toget – også på de stræk hvor det fungerer godt. At "kun" 20% af rejser bliver berørt ændrer ikke ved, at tæt ved 100% af passagerene vil skulle skifte på nogle ture i løbet af et givent år – uanset om de er daglige pendlere eller bruger toget lejlighedsvist.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak