Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Merudgifter for forsinkelsen af signalprogrammet (Trafikpolitik)

af Pyloriis, 5/9 2019, 14:54 (1694 dage siden) @ mpp

Nej. Merudgiften kan lige så godt være, at man skal holde de eksisterende tog kørende længere og med ældre teknologi. Det har man blandt andet set på Ringstedbanen hvor man pludseligt skal sætte nogle gamle signaler op for at få togene til at køre. Den udgift var sparet hvis man havde fået de nye signaler til at fungere med det samme. Man har set det samme issue med cityringen hvor prisen for forsinkelsen i høj grad handler om at, man må vente med at få glæde af de gevinster der er med cityringen (nedlæggelse af buslinjer og passagerindtægter).

Det svarer til at overveje at få sit hus isoleret – gør man det i oktober kan man glæde sig over en lavere regning over vinteren. Venter man vil man skulle betale en forhøjet varmeregning så længe man venter. I alle tilfælde skal huset isoleres på et tidspunkt og det bliver ikke dyrere af hvornår man gør det.

I den sidste ende er der en regning at betale - og det bliver skatteyderne som betaler.
Om det skyldes dårlig planlægning, inkompetence, mangel på kvalificerede arbejder eller noget helt fjerde er vel ligegyldigt!
Udgiften skyldes at signalerne ikke er tilstede som man forudsatte da signalprogrammet blev bestilt!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak