Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Passagerpulsen: hjælp os med at gøre stationerne rarere (Generelt)

af ThomasTT, 7/9 2019, 12:58 (1664 dage siden) @ mpp

https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/passagerer-foeler-sig-utrygge-paa-danske-s...

Der er meget snak om hvordan man kan få passagerene til at vælge toget til. Rejsen starter før man får sat sig i toget og der er stationerne tit det svageste led. Det er på mange måder lidt overraskende at man ikke har fået sat fokus på det her før, når man ser på hvordan elevatorene lugter af røg eller ikke virker og det hele er nedslidt og trist. På s-togsstationer kan man så glæde sig med at toget alligevel snart kommer, men det er da forbløffende hvor stor forskel der er på stationerne indbyrdes og mellem stationerne på jernbanen og i metroen. Man får i hvert fald ofte indtryk af, at formålet med stationerne primært er at holde folk væk og ikke at få folk til toget.

En meget væsentlig og undervurderet problemstilling. Stationsområderne udvikling er måske det vigtigste overhovedet for jernbanen og for trafik i det hele taget. Og det gælder både kvantitativt ift antal boliger/ arbejdspladser i området og kvalitativt i den forstand, at området skal være attraktivt.

Mange stationer i Danmark er grotesk underudviklet. Kommunerne er måske ligeglade. Staten betaler togdriften. Det burde laves om. Der skal være stærk motivation for at udvikle områderne. Og også ønske om det fra borgere. I UK har man "community stations" hvor borgere kan involvere sig i det. I Danmark har man mere indtryk af at noget sådan vil blive modarbejdet


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak