Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

VLTJ vil satse på batteritog: Dropper nye diesel-togsæt (Jernbanen i dag)

af ThomasTT, 7/9 2019, 14:18 (1691 dage siden) @ P.Jensen

Der var en fremtidsforsker der for nogle år siden foreslog batteritog.

Han gik ud fra lokomotiver + vogne idet lokomotivet skulle have meget store batterier med ombord. Det er nok ikke så aktuelt mere.

Elektrificering skulle stoppes og erstattes af elektrificering af de større by stationer i Østjylland og 1-2 km ud fra disse således at accelerationen ikke tager el fra batterier - og så man ved disse byer fik min. 5 minutters opladning af batteri. Rækkevidde bliver på den måde meget længere.

I Lemvig kunne det oversættes til 1 km ud både mod Thyborøn og mod Vemb.

P.Jensen

I Lemvig ville jeg tro, at hastigheden er så lav og stationerne så hyppige, at det ville være tilstrækkeligt med en "pæl" ved hver station. Den slags systemer findes mig bekendt allerede på bybaner/letbaner.

I Aarhus er en del af elektrificerings-problemet den nødvendige ombygning af Aarhus H, hvorfor det ikke umiddelbart er logisk at elektrificere ud derfra. Men det er så næppe nødvendigt, hvis nye baner elektrificeres, hvad der ikke koster noget videre. Hvis de planlagte baner syd og vest ud af Aarhus gennemføres, skal der kun køres få km på batteri, før man er på de nye strækninger under ledninger. Der har været forslag om en ny bane til Bjerringbro, der ville nærmest halvere rejsetiden til Viborg, og som også kunne bruges til opladning. På de eksisterende baner til Skanderborg/Randers burde man også kunne hoppe fra station til station.

Og alt ovenstående med enorme reserver ift rækkevidde. Endda med dagens teknologi. Batterier falder hurtigt i pris


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak