Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kbh-Aarhus-Herning-Holstebro. El? (Generelt)

af ThomasTT, 8/9 2019, 13:56 (1690 dage siden) @ Poul Brandt

" Jeg tror ikke, at en ny Kattegatforbindelse (med jernbane) kommer i "vor tid" - i hvert fald ikke i min!:-) Og ej heller en ny bane Aarhus - Silkeborg. Men det er jo tilladt at fantasere, Poul Brandt.


God søndag

Ove af Erritsø

.
Hej Ove

Jeg tror Kattegatforbindelsen bliver besluttet i 2024. I 2021 er forundersøgelsen færdig. Derefter tager de 3 år at lave en VVM undersøgelse, og når den er færdig bliver forbindelsen vedtaget. Af den simple grund at der er flertal herfor i folketinget (V, DF, Kons, S, rad. V og vistnok også SF).

Tiden arbejder også for forbindelsen, af psykologiske årsager. Jo mere der tales om den, jo mere "vænner" folk sig til tanken herom, og dermed forsvinder lige så langsomt den modstand de fleste har mod noget nyt. (Jeg kan forestille mig opfinderen af hjulets frustration, når folk sagde at det var noget pjat, for nu havde det i 1.000 år fungeret at lægge ruller (træstammer) under vikingebådene, når man slæbte dem over land :-)).

Den største usikkerhed er om det bliver med eller uden jernbane. Det afhænger af regeringens farve, og om Liberal Alliance til den tid har en transportministerpost.

Så jeg forventer at opleve den bliver færdig omkring 2035. (Hvis ellers jeg fortsætter med Yoga hver dag :)

/Poul

Jeg tvivler på der vedtages en bane over Kattegat i overskuelig fremtid. En ren vejforbindelse måske, men selv den kan senere aflyses fx pga stigende fokus på klima eller hvis økonomien skrider for Femern.

Men hvis Kattegat bygges, synes jeg faktisk projektet bør eskaleres. Det kan alligevel ikke økonomisk forsvares og så må det betragtes som et overordnet strategisk projekt, hvor man må søge flere formål. Horsens skal helt sikkert med, da de vil få de mest imponerende rejsetider til kbh, og for at øge passagergrundlaget kunne man overveje at forbinde Horsens direkte med herning-holstebro via en bane mod Thyregod.

Uden kattegat bør Herning-Holstebro forbindes med København via Vejle som led i timeplanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak