Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Selvkørende biler? – var Nedlæggelse af de fleste lokalbaner (Trafikpolitik)

af mpp, 11/9 2019, 14:44 (1651 dage siden) @ Poul Brandt

Jeg har ikke set foredraget (endnu), men tillader mig alligevel at kommentere. Jeg var sidste uge til en paneldebat om fremtidens mobilitet med en ... meget ... futuristisk moderator. En af deltagerne i panelet havde startet Teslas nordiske salg og blev spurgt om han havde mødt Elon Musk og hvad han tænkte om diverse tunnel- og hyperloopprojekter. Jo jo, det skal nok kunne lade sig gøre, Elon kan alt, var svaret. Lidt meget fanboy, meget lidt saglighed.

Anyways, så var det interessant at moderatoren brugte diverse forecasts fra industrien – herunder at der vil være selvkørende biler om 5 år. Det var så udgangspunktet for diskussionen. 4 af 5 paneldeltagere repræsenterede firmaer der kan tjene en masse penge i et "post-privatbils-samfund" så de sagde ikke rigtigt noget tilbage. Anyways, så var det sjovt at moderatoren på et tidspunkt sagde, at det jo ikke var alle der troede at selvkørende biler var rundt om hjørnet. F.x. havde vejdirektoratet et forecast der talte om 2060. Det levet så senere opdateret til 2035. Så måske, sagde moderatoren entusiastisk, kunne det være selvkørende biler ville kommer før vi forventer det.

Jeg fik mulighed for at spørge moderatoren om dette efter panelet. Er det "indenfor 5 år" (som det har været de sidste 10 år) eller er det i 2035? Jeg fik så at vide, at det var der jo forskellige meninger om og at der også var nogle der ikke troede selvkørende biler nogensinde ville komme til. Så spurgte han hvad jeg troede og smuttede.

Og det er sådan set det man bør vide om selvkørende biler. Vi skal nok få billig strøm og vi skal nok få billige batterier og begge ting kan bruges i skibe, både, tog, lastbiler o.a. lige så godt som det kan bruges i biler. Det kan også godt være vi kan få selvkørende biler. Når det er sagt er den største trussel mod salget af biler, at folk holder op med at købe biler, og der er det jo helt genialt at man "en gang snart" har "selvkørende, elektriske, billige" biler. Så kan det være at vores politikere ryster i bukserne og forsømmer jernbanen, og det giver dem så mulighed for at fortsætte med at sælge deres nuværende produkter: menneskedrevne benzin- og dieselbiler. OBO hoppede lige i deres spin, men jeg håber at det nye flertal besinder sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak