Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nu kvitter pendlere på Sjælland kollektiv trafik (Generelt)

af mpp, 20/9 2019, 12:20 (1679 dage siden) @ Peter Christensen

Det er vel i grunden underligt at gå efter at have en homogen flåde. Så vidt jeg husker tog det 10 år at indføre de nuværende s-tog. I den periode kørte man med 2.g s-tog, 3.g s-tog og så mange 4.g s-tog som man nu havde. Inden da var der et mix af 2.g og 3.g s-tog og der var da vist også lidt forskel i 2.g s-togene, var der ikke? Man kan vel i hvert fald på ringbanen bestille nogle nye tog, da de ikke behøver være ens med de andre og lettere kan tages ud til sin egen pulje.

Pointen er ikke at det ikke giver mening med store ordre, men mere at man alligevel ofte vil køre med flere forskellige togtyper på en gang. Handler det ikke i virkeligheden om at man fra politisk hold gerne vil vise at man har en rigtig god løsning på lang sigt, men ikke vil bruge de penge der skal til for at få det til at hænge sammen på kort sigt?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak