Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stationer - byers omdrejningspunkt eller? (Generelt)

af Ib Jensen, 22/9 2019, 11:46 (1650 dage siden) @ Henrik Hansen

Alle aktører indenfor jernbanedriften agerer i dag kun optimalt indenfor eget område


Problemet er, at stationernes ejerskab er fejlplaceret i DSB. Det ville svare til, at SAS skulle eje Københavns Lufthavn. DSB skal koncentrere sig om at køre tog og blive bedre og bedre til det - på samme måde som SAS koncentrerer sig om at flyve fly og blive bedre og bedre til det.

Stationsbygningerne burde udskilles fra DSB, hvad DSB da også selv tidligere har forslået.

Nogle ville måske mene, at hvis stationsbygningerne skal udskilles fra DSB, skal de overgå til Banedanmark. Umiddelbart lyder det logisk. Men jeg tror, stationsbygningerne af Banedanmark ville blive lige så stedmoderligt behandlet, som det er tilfældet hos DSB.

Stationsbygningerne burde placeret i et særskilt selskab. Politikerne skal herefter opstille succeskriterier for selskabet: Skal bygningerne sælges? Skal de gøres levende? Skal der være toiletter? Osv., osv.

Som det er i dag, har ingen interesse i at smide penge i stationsbygningerne. Derfor sker der ikke noget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak