Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny metro – forskel fra den gamle (Generelt)

af mpp, 30/9 2019, 23:13 (1663 dage siden)

Som sikkert flere andre her på forum var det med stor fornøjelse at jeg kørte med metroen både i går og i dag. Min kæreste og jeg var med på Rådhuspladsen og nåede med i et af de første tog – jeg skal lige love for det gik hurtigt med at komme ned på stationen da de først åbnede op for det. Og sikke da en oplevelse at køre rundt og opleve metroen som nogle af de første. Min kæreste blev heldigvis også bidt af metrodillen, så planen er nu at komme rundt og af og på på alle stationerne.

Anyways, så er det jo svært ikke at opdage at det netop er en ny metro og at der derfor er nogle ting, der er gjort anderledes. Vi har lagt mærke til nogle ting så jeg tænkte, om der var nogle der kunne bekræfte om vores observationer er rigtige og om der er flere detaljer vi skal lægge mærke til.

Cykeltrapper: jeg har ikke lagt mærke til det på den gamle metro, men det virker som om det helt bevist er lavet sådan, at cykler kommer ned i cykelkælderen og ikke bliver slæbt ned af hovedtrapperne. Smart. Også dejligt at man kan skubbe sin cykel på begge sider af trappen.

Rulletrapper og stationsrum: rulletrapperne er smallere på den nye metro virker det til (så man ikke kan gå forbi stående) og det gør så også at stationerne er smallere. Vi kunne i dag sammenligne Rådhuspladsen og den gamle station på Kongens Nytorv og forskellen var markant.

Bagtrapper: det virker til at cykelkældrene er mindre "gemt væk" end på de gamle stationer og nu fungerer som egentlige bagtrapper, så man kan komme op flere forskellige steder. Derudover er der da også lavet en ordentlig lang bagtrappe på Kongens Nytorv så man kan komme op ved det kongelige teater. På hovedbanen virker det også meget naturligt med 2 udgange afhængig af hvor man skal videre (og 3 når forbindelsestunnelen bliver lavet færdig).

Andet perronlayout: på Kongens Nytorv er perronen bredere (cool) og virker samtidigt også længere. Det virker dog samtidigt som om toget ender med at holde i enden mod Marmorkirkeenden, så det ikke holder på midten længere. På Gammel Strand virker det også som om perronen er længere end på de øvrige stationer, selvom jeg ikke lige kunne gennemskue om det bare holder et andet sted. Er det rigtigt at nogle af stationerne er længere og hvad er i givet fald grunden?

Når man holder på stationerne kan man umiddelbart foran togene til højre se en gul boks. Mit bud er at det handler om luften i tunnelrørene (givet at de jo ikke naturligt bliver udluftet), men jeg tænkte at der nok er nogle her der ville vide hvad det er.

Derudover er der selvfølgeligt de ting der er nævnt andre steder: primært vægbeklædningen og lyset under rulletrapperne. Ingen grund til at gå ind på det her.

Vi har ikke været rundt på alle stationerne endnu, men har jeg ret i de observationer jeg har gjort? Især ift rulletrapper og stationernes bredde virker det til, at man har gjort sig nogle erfaringer fra den første metro og "sparet" lidt jordarbejde.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak