Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Prisen har indflydelse (Generelt)

af ThomasTT, 2/10 2019, 12:15 (1661 dage siden) @ Henrik Hansen

Ja der har været en taber-tilgang til offentlig transport. Man beskatter bilen og så subsidierer man noget offentlig transport ved siden af, der gerne må være langsomt og dårligt bare det er brugbart for alle. Derfor har man ikke villet investere i baner, og busser må gerne være dårlige og ekstremt langsomme bare de stopper overalt. Den offentlige transport er den dårlige mulighed for mange i stedet for den gode mulighed for nogle. Det skal laves om, men det kommer også til at kræve omfattende nedlæggelser af busser, hvad der bliver en hård kamp.


Jeg kender rigtig mange, der aldrig kunne finde på at sætte deres ben i den kollektive trafik. Når man spørger lidt indtil hvorfor, så er svarende som regel at det er for dyrt, der er upålideligt og endelig 'at jeg ikke behøves at bruge toget/bussen', altså underforstået at 'min' sociale status gør at toget/bussen skal fravælges, for ikke at devaluerer denne status.

Det er trist, rigtig trist, at den kollektive trafik har udspillet sin rolle, men desværre nok ikke helt uforståeligt med den devalueringer af service og pålidelighed der er set igennem snart 10-20 år - det eneste der ikke er devalueret er priserne, som kun er gået i modsat retning af omkostningerne ved at eje - og bruge - et motorkøretøj.

Man sagde, at Storebæltsfærgerne udgjorde den fælles reference flade for alle danskere uanset social status eller økonomisk formåen. Alle der skulle imellem landsdelene, måtte benytte det samme kollektive trafiktilbud nemlig færgen. Det skabte nok mere eller mindre et ubevist fællesskab, hvad enten overfarten skete i bil eller tog. Paradokset var her, at tog-færgerne var klart de mest komfortable - her fik 'taberne' virkelig fuld valuta for pengene. :-)

Ja men igen, du ser på nutiden og sammenligner med fortiden. Der er ingen tvivl om, at der har været ført en voldsom bilfokuseret politik de sidste 30-50 år, hvor der vel er brugt ti-tusindvis af milliarder på ikke bare veje og endnu flere veje men også boliger tilrettet veje. Og så bliver alt derefter.

Det betyder bare ikke det fortsætter. Det kan det ikke. Holdninger vil ændre sig. Det gør de i nogen grad allerede. Det er bare n?dt til at være fremadrettede løsninger. Metroen er et godt eksempel på, at man pumper penge i noget der er effektivt. Til gengæld er det ikke relevant for alle. Der er trods alt også lagt store penge i jernbaneinvesteringer med samme mål.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak