Der er masser af ulykker i Kina og også arbejdsulykker. Tag det fra en som on/off har rendt rundt i Kina de sidste 15 år.
Du hører bare sjældent om dem. "En del" kræfter bruges på at skjule hvad der skete - når uheldet er ude.
For nu at sige det meget groft: kineserne regner ikke liv på samme led som langnæser og rundøjer.
Læg mærke til hvad der sker ved store ulykker (togsammmenstød eksempelvis).
På et tidspunkt kommer der et skøn over antal døde. Ofte vil det ligge under 35.
Og hvorfor er det vigtigt?
På et tidspunkt var det grænsen for hvornår centralregeringen skulle undersøge forholdet.
Ville de lokal embedmænd have den folk fluekneppere til at kikke sig i kortene? Næppe.
Derfor kom der altid et tal under grænsen.
Skulle det ske at omfanget af ulykken bare ikke kunne skjules, så måtte de lokale krybe til korset.....men det er jo tab af ansigt og meget andet frygteligt i den fjernøstlige kultur.
Den sidste du ønsker at få besøg af er "formand for kommissionen til inspektion af disciplinen"....for sådan en kommision har partiet også og den er frygtet.
Og husk: i ethvert diktatur er sandheden farlig.

Man kunne også se hvad kineserne har lavet af havne og jernbaner rundt om på kloden.
Metoden er nogenlunde den samme hvergang. Kina har en interesse i "etellerandet", men forholdene i landet er for dårlige. Landet har hverken penge eller ledelse, som kan gøre noget ved problemerne. Ingen vestlige banker/lande vil låne penge ud af mange grunde. Kineserne låner gerne pengene og stiller med både arbejdskraft og materiel.
Og vupti. Så står et fint anlæg (jernbane eller havn) færdig.
Fik de lokale del i festen?
Næ....kun dem som fik bestikkelse (og på den måde endte i kinesernes lommer).
Tilgengæld fik landet en gæld til kina.
NÅR (ikke hvis) denne gæld ikke kan afdrages, så overtager kineserne bare anlægget med egne folk og fjerne tilpas mange lokale fra driften. Herefter flyder råvare stille og roligt til produktionen i Kina uden alt for meget vrøvl.
Nogle lande troede at de havde fundet en fin kilde til penge, for kineserne stiller ikke mange spørgsmål til korruption, meneskerettigtigheder og andet besværligt (som vestlige lande har en tendens til).
Meeen, visse steder er begejstingen til at overse for virkeligheden med en ny, ganske barsk, koloniherrer er ved at vise sig.
Det er måden kineserne manøvrere på, for det er vigtigt for kineserne at kunne manøvrere.