Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Beslutningsgrundlag Hovedgård-Hasselager er klar (Generelt)

af mpp, 4/10 2019, 11:44 (1665 dage siden) @ anderspihl

Fire mia kroner...for at spare 6 minutter i toget... Altså 660 mio kroners anlægsudgifter pr. minut.

Kan det virkelig passe, at sølle seks minutter afgør om timemodellen fordobler passagerantallet eller ej?
Vil en rejsetid på 1 time + seks minutter virkelig skræmme de ekstra kunder væk ?

Venlig hilsen

Anders

Det er ikke sådan man skal se på det. Man har set på hele ruten fra Odense til Aarhus og skal have gjort turen 20-30 minutter hurtigere. Der er mange måder man kan gøre det på, men man har identificeret 3 projekter, der gør den største forskel: Hovedgård-Hasselager, Vejle Fjord broen og den ny bane over Vestfyn. Hvert af de projekter gør turen 6-9 minutter hurtigere og så får man de 20-30 minutter man skal bruge til sammen.

Men, det er så ikke den eneste fordel: man har også valgt at lave de nye baner hvor der i forvejen kører mange tog. Kører man hurtige og langsomme tog på samme bane reducerer man banens kapacitet når de langsomme tog skal vente på at de hurtige tog kan overhale og de hurtige tog skal vente på de langsomme. På s-banen kan man se at de hurtige tog kun kan vinde 6 minutter ift de langsomme tog (så et hurtigt tog afgår 2 minutter før et langsomt og indhenter det forrige så det er 2 minutter efter det). På den anden side har man 30 s-tog gennem røret i timen fordi de alle kører efter præcis samme mønster.

Fordelen ved de nye baner er altså ikke kun, at togene kan køre hurtigere, men også at der bliver frigjort plads på den gamle bane. Det gør så at man kan køre flere tog på den gamle bane og at man samlet set kan få en mere robust køreplan. Ser vi på de nye strækninger giver banen over Vestfyn mulighed for at køre 2 tog i timen på den gamle bane og at de ikke bliver aflyst. Ved Vejle er der bedre mulighed for at have plads til stop og skift mod Struer (og Billund hvis det skulle blive til noget), mens Hovedgård–Hasselager giver mulighed for at køre flere tog Aarhus–Skanderborg(–Silkeborg). Samtidig kan man åbne en ny station ved Solbjerg hvis det ønskes.

Med andre ord: selvom det her er en bane til "hurtige tog" vil alle tog få glæde af det. Det handler ikke om 6 minutter fra eller til (her), men hvor man kan finde 6 minutter og samtidig frigøre en masse plads på den gamle bane.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
Stenlejerne på Sjællands Odde A/S
Stenlejerne på Sjællands Odde A/S

Sjællands Odde består primært af sten og grus, som er ført dertil af skiftende havstrømme. I næsten 100 år blev disse materialer gravet ud, knust, sorteret og fragtet bort, og en 600 mm smalsporsbane med både damp- og diesellok spillede en vigtig rolle i et effektivt transportsystem.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak